Adskillige mord, en afskyelig virus, og et plot så modbydeligt, at man værger sig mod at læse thrilleren færdig. Men naturligvis læser man den til ende, og den stopper på intet tidspunkt med at overraske.

Hvis man målte krimiers spænding, ville denne være på tusindvis af volt, og her er det hele: krigsførende nationer med dræberprogrammer under udarbejdelse til fjenderne, adskillige mord, skinmanøvrer og fuskeri med historien, og virkeligt onde mennesker, og mindre onde med hævnmotiver.

Ydermere er vores hovedperson, Fredrik Beier, mere plaget end sine kolleger i andre krimier. Han har et kompliceret parforhold der er ved nærme sig sidste salgsdato, og det er hans egen skyld. Han har også et vanskeligt forhold til sin søn og ikke mindst til sine kolleger, både sin gamle ven og sin tiltrækkende kvindelige kollega. Der er ingen grund til, at Fredrik skulle have det let, og det har han heller ikke. Hans eneste force er hans sans for at mærke, når noget er galt, et talent han har brug for konstant.

Et lig bliver fundet i en villa. Det er en mand, og det mystiske er, at villaen i mange år har været beboet af en enlig kvinde, men hun er tilsyneladende forsvundet, og ingen ved hvem manden er. I haven er der to grave. Manden er ikke død naturligt, og før de ved af det, står Fredrik og kollega Kafa med et nyt mord, et brutalt af slagsen, og en sag der fører tilbage til en militær operation i 1992 på russisk territorium, en uhyggelig hændelse der angiveligt kun skulle have efterladt en enkelt overlevende. Det virker som om en bliver dræbt, hver gang Fredrik kommer sandheden et skridt nærmere.

Den først mistænkte myrdes, morderen nærmere sig politiets egne rækker og i de sidste scener må Fredrik slås for både familie og kolleger.

Johnsrud har et sansemættet sprog, dialogerne er autentiske og medtager heller ikke alle de udsagnsord der kan være nødvendige for den fulde forståelse. Dermed bliver Kalypso en krævende men ret engagerende læseoplevelse.

Ingar Johnsrud

Kalypso

Oversat af Camilla Gellert Nielsen

466 sider

Gyldendal

Udgivet: 08.02.2018

Birte Strandby