Om Kim Fupz Aakesons hovedperson kan siges, at hun er ikke den, der tager køleskabet fra en alkoholiker med hang til kold øl. Jonna har sin mor, sin søn, sit arbejde som pantefoged og en del søvnbesvær. Moren er lidt af en belastning, sønnen er suicidal i perioder. og Jonna overvejer, om det kan hænge sammen med, at hun aldrig har fortalt ham, hvem der er hans far. På arbejde har hun en beundrer, venlig, omsorgsfuld og absolut overflødig, undtagen når der skal flyttes. En dag under en udsætning er der en flyttemand, der læser i Jonnas hånd. Noget med en kvinde og noget med død. Jonna tror ikke på den slags, men så forsøger hendes søn at begå selvmord og hendes mor dør.

Jonnas liv beskrives skiftevis i kontrolleret nutid og i glimt fra en barndom med en alkoholisk og utilregnelig far.

Det er en tankevækkende roman, men desværre leder man forgæves efter den humor og absurditet, Aakeson ellers præsterer især i sine børnebøger.

Det er den anden bog på en måned om en kvindelig pantefoged, der er over den værste ungdom (Fogeden af Stine Schlichtkrull udkom i marts). Og i øvrigt en af flere nye bøger, hvor hovedpersonen er en enlig kvinde over 50 (Dage med slave af Willlumsen, Mine piger af Susanne Staun). Fælles for disse kvinder er, at de har styr på tilværelsen, faktisk er de helt vilde med kontrol, og der er orden i tingene. Derimod er det sociale en biting og følelser upraktiske. Et sandfærdigt billede af kvinden over 50 her i individualismens epoke?

Forfatter: Kim Fupz Aakeson

368 sider
Gyldendal
Udgivet: 16-04-2009