Vi fødes og vi dør. Livets allerstørste oplevelser er rammen for Susanne Cordes roman ”Jeg udånder spøgelser”. Det er samtidig en dybt personlig beretning, hvor hun tematiserer moderskab og døden ud fra egne erfaringer. Bogen er Susanne Cordes første roman. 

Fortælleren er en navnløs yngre kvinde, der er gravid og snart skal føde. Hun er fraskilt med to børn i forvejen. Nu venter hun en lille dreng sammen med en ny kæreste, som hendes mor endnu ikke har mødt. Handlingen udspiller sig over et par måneder. Det at blive mor er den ene del af historien. Sideløbende med at fortælleren skal blive mor igen, bliver hendes mor alvorligt syg. Moren har altid haft tendens til hypokondriske tanker. Nu er hun blevet indhentet af virkeligheden og er diagnosticeret med behandlingskrævende kræft, der hastigt spreder sig. Fortællerens far virker ikke til at forstå alvoren. Moren virker på sin egen måde til at nyde den opmærksomhed, som sygdommen kaster af sig. Samtidig legitimerer kræften, at moren kan kræve mere af sin højgravide datter, der ikke kan sige nej.  

At blive mor er for de fleste vel nok mest af alt forbundet med noget håbefuldt. Når man samtidig bærer på en opvækst med en kritisk mor, der har været bedre til at tilgodese sig selv fremfor sit barn, er det måske ikke så underligt, at der dukker usikkerhed og sårbarhed op. Fortælleren står på tærsklen til at blive mor på ny og det endda i et spritnyt parforhold. At glæde sig til det kan synes svært, når ens mor er alvorligt syg og døende. 

”Jeg udånder liv” er en smuk, tankefuld og klog fortælling om kvindeliv, moderskab, parforhold og døden, der insisterende banker på. Susanne Cordes formår på enkel og rammende vis at skildrer mange aspekter ved myten om den perfekte mor. Det gør hun i et enkelt og til tider malerisk sprog. Sætningerne er korte og emmer af sproglig lethed til trods for tyngden. 

Susanne Cordes beskriver med stor indlevelse og indsigt de mange forskellige morroller, som fortælleren skal navigere i. Hun er datter til en mor, der har svigtet hende som barn og videre frem. Selv er fortælleren mor til to børn, Julie og Gabriel, som hun har været alene med i flere år. Nu står hun foran at blive mor igen, men sammen med en relativ ny partner. De to er endnu ikke helt i vater. Det kommende moderskab skal ses på det bagtæppe, at hun skal nedkomme samtidig med at hendes mor er terminalpatient. Forfatteren illustrerer, hvordan fortælleren forsøger at forholde sig til sig selv og sin mor, så hun fremadrettet kan blive en bedre mor. 

Moren er bitter på sin datter – først til sidst i romanen får vi at vide hvorfor. Det er tydeligt at mor og datter er gået skævt af hinanden. Deres kommunikation er konfliktfyldt og brolagt med misforståelser. Fortælleren erindrer, at hendes far altid har støttet moren. Som barn skete det jævnligt at moren kunne få det fysisk dårligt, hvis datteren sagde hende imod. Moren manipulerede og afpressede sin datter til at opføre sig efter sit forgodtbefindende. Ellers fik moren det fysisk dårligt. Hvad værre var, at faren støttede sin kone i det. 

”Jeg udånder spøgelser” fokuserer mest på det kvindelige aspekt og relationerne mellem mor og datter. Læseren præsenteres i mindre grad for faren og fortællerens kæreste. I forhold til bogens centrale spørgsmål om moderskab, forældreskab og opvækst, synes jeg på en eller anden måde at faren slipper al for let udenom. Han har også et ansvar for, at konen opfører sig sådan overfor deres barn. Han må også forventes at bidrage mere aktivt til forældreskabet end tilfældet vist var. Det kan virke lidt for let, at moren altid får stemplet som den dårlige forælder. Det var hun givetvis også. Men faren har sandsynligvis også fejlet. 

Med sin debutroman tager Susanne Cordes fat i nogle hverdagsnære og dog store spørgsmål om at blive forælder, konfrontere døden og forlige sig med sin opvækst og forældrenes formåen – eller mangel på samme. Spørgsmålet er, om man bliver klar til at imødese sit barns komme til verden, før man har accepteret sin egen forhistorie og sine forældres rolle. Fortælleren finder b.la. ud af at hendes mor selv er vokset op med en kritisk mor og et konfliktfyldt forhold. Skal tingene gå i arv? Kan hun bryde mønstret? 

Susanne Cordes skildrer graviditet, fødsel og sygdom med stor autenticitet. Fortællingen er skrevet mere eller mindre kronologisk med hyppige tilbageblik på barndommen og situationer, der skildrer relationen mellem mor og datter. Gradvist får læseren en forståelse for hvor barsk en opvækst fortælleren havde, og det udadtil pæne middelklassehjem afdækkes som disharmonisk. 

”Jeg udånder spøgelser” er en rørende, vedkommende og tankefuld beretning om at blive mor og samtidig sige farvel til sin egen mor. Fortællingen sætter ord på familietabuer og – traumer. Den italesætter det at være udfordret på sit familieliv, som mange af os er i en eller anden grad. Det er en flot debutroman. Det varsler positivt for Susanne Cordes´ kommende forfatterskab. 

Jeg udånder spøgelser 

Forfatter: Susanne Cordes 

Forlag: Grønningen 1 

272 sider. Indbundet. 

Udgivelsesdato: Den 20. 5. 2022  

Anmelder: Nønne Lønne Votborg