Fremragende roman af catalansk forfatter, der nu for første gang oversættes til dansk.

Romanen er bygget op som en symfoni med vekslende temaer og stemmer der glider ind over eller afløser hinanden. Handlingen følger dels karaktererne men også genstande udløser fortællinger som eksempelvis violinen Vial. Det er violinbyggeren Storionis første arbejde; selv det træ han har brugt, har en dramatisk historie, og bygningen af violinen er indirekte årsag til, at Storioni giver afkald på sin store kærlighed.
Violinen følges af flere dramatiske begivenheder, herunder magtkampe i Auschwitz, der senere får konsekvenser for fortælleren, Adriás, far.
Et andet eksempel på disse spændende, overlappende temaer er, da Adriá betragter en gravsten, og både den afdøde, hans far og hans morder bliver fortalt ind i historien med en indføling, der overbeviser læseren om menneskeligheden hos alle tre.

Adriá er et overbegavet barn. Han bor i Barcelona, og der er ingen kærlighed i den lille familie men derimod meget store ambitioner på barnets vegne. Faren forventer, at han udvikler sig til et geni indenfor humaniora, og hans mor forventer, at han bliver violinist i stjerneklasse. Adriá har let ved læring og taler mange sprog – incl. russisk til vennen Bernats misundelse. Han beslutter til sin mors fortrydelse, at han ikke vil være violinist og kaster sig over forskning og undervisning. Romanen er skrevet til Sara, Adriás store kærlighed, og han påbegynder den, da han får konstateret Alzheimers.

Det er en omfattende, righoldig roman, der spænder fra den lille drengs kærlighed til sine bedste venner, Sherif Carson og Sorte Ørn, over det lærenemme barns fantasifulde leg med sprogene – som da han hører ordet ’bordel’ og oversætter det til sit eget fransk: Prostibule – og til tragedier, kærlighedsmøder og det gode venskab med Bernat for undervejs at afsløre overraskende svindel og andre menneskers kontrol med Adriás liv. Ligeså interessant er det, når den historiske baggrund fra 1764 til 2011 dukker op og gør sig gældende med jævne mellemrum:

Spanien er heldigvis ikke noget demokrati. Her er det ordentlige mennesker der bestemmer.

Oversættelsen må have været en udfordring i særklasse ikke mindst Adriás frie omgang med sprog, men læsningen flyder let og medrivende gennem de næsten 600 sider.

Jaume Cabré
Oversat af Ane-Grethe Østergaard
596 sider
Turbine
Udgivet: 19.03.2014