Flemming Jensen har skrevet flere bøger om både Grønland og om humor, og denne er med al respekt for det alvorlige emne et af årets absolut mest humoristiske indslag på det danske bogmarked.

Jakob er en grønlandsk dreng der efter et år i Danmark vender tilbage til bygden. På båden møder han den nye lærer, Martin, og de to bliver gode venner. Jakob kommer i krise, dels skal han lære sit sprog igen, og han bryder sig ikke længere om sælkød. Værre bliver det, da hans far opgiver tilværelsen som fanger for at arbejde i en mine.

Første del af romanen er en tæt beskrivelse af et kultursammenstød med både de værst tænkelige følger og de mest forbløffende komiske situationer – som da Grønlandsministeriet sender en operasanger op for at underholde (og det gør han), og da organisten køber en motorcykel. Der er ingen veje, og han har aldrig prøvet at køre noget med to hjul. For ikke at tale om undervisningsinspektørens helt egen udgave af læsebøger for grønlandske børn:

’Nej Lo-ne har ikke en pøl-se – Lo-ne har en cha-teau-bri-and.’

Humoren og den ydmyge ironi minder om det bedste hos Jørn Riel og Finn Søeborg og det er let at føle sympati for den kultursamspilsramte Martin.

Bogens anden del følger Jakob og Martin til Bali, hvor de som ansatte på en tv-station bliver henholdsvis aktør og deltager i en begyndende terrorisme, der har til formål at sende turisterne hjem.

Også anden del er en udmærket fortælling, men romanens virkelige tiltrækning findes i det levende billede af den lille bygd og dens store personligheder.

Qujanaq

Flemming Jensen

688 sider

Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 23.08.2010