Historien om åndssvageforsorgen

Jesper Vaczy Kragh har med  bogen IQ 75 sat sig for at skrive et kapitel af danmarkshistorien, som han mener  ikke er skrevet før. Det handler som de evnesvage, som tidligere blev benævnt som åndsvage, idioter, sinker, og andre nedsættende betegnelser.

“De tidligere anbragte i åndssvageforsorgen har ikke befundet sig i blitzlys, når journalister og politikere diskuterer fortidens fejltagelser. De er nævnt som biroller i danmarkshistorien”. skriver Jesper Vaczy Kragh i bogens indledning

Har slår fast, at bogen gør op med flere idealiserede forestillinger om, hvad Danmark er. I 1940`erne blev åndssvageforsorgen kaldt for verdens bedste..

Lå en person i test under  IQ 75 blev vedkommende dømt til at være åndssvag.

Den gennemgående person i bogen er Erling Frederiksen, som blev født i København i 1941 og som straks blev placeret på et spædbørnshjem  – og derefter  i de følgende 40 år tilbragte livet på forskellige anstalter.

Uden han nogensinde at få at vide, hvorfor. I dag lever han en normal tilværelse på Nørrebro i København med gode relationer. En barndom uden familie og nære relationer har dog sat sine skræmmende spor!

Hos overlægerne var det noget af et mantra, at de åndssvage ikke skulle have lov til at sætte børn i verden. De havde fuld  opbakning til denne form for race hygiejne hos politikerne. Kvinder og mænd blev i stort tal steriliseret. Som 30-årig blev Erling udsat for indgrebet. Han fik hverken forklaring eller begrundelse, men blev hånet  af plejerne på anstalten:  Nu er der ingen piger, der vil have dig!

I 1950`erne blev der i lægekredse seriøst argumenteret for medlidenhedsdrab af visse kategorier af åndssvage. I befolkningen var der en vis opbakning..

Jesper Vaczy Kragh beskriver forhold for de åndssvage, som i dag er skræmmende, giver kuldegysninger og virker helt uforståelige her i 2022.

F.eks. var Danmark set i forhold til sin størrelse det land i verden, hvor flest fik foretaget det hvide snit, et stort indgreb i hjernen. Nogle overlevede ikke, andre fik alvorlige bivirkninger og få fik det bedre. Lægerne selv troede ikke indgrebet kunne helbrede. Det primære mål var at dæmpe f.eks. aggressivitet

Der er eksempler på, at ansatte af ren kedsomhed har mishandlet indlagte. I nyere tid.

Efterhånden vandt den opfattelse frem, at de åndssvage skulle have en tilværelse så nær på andre borgeres som muligt og være ligeværdige med andre borgere. De store instutioner med kæmpe sovesal blev nedlagt til fordel for pensionater og bofællesskaber.

Flere og flere i forsorgen tog på sig at lære de evnesvage visse færdigheder, så de kunne klare mere og mere selv. Ofte med held og disse kom dermed ud af det indholdsløse liv, de henslæbte på anstalterne.

Nu synes alt at være godt, men Jesper Vaczy Kragh er ikke helt optimistisk. Da amterne blev nedlagt, blev det kommunerne, der i højere grad skal tage sig af de sociale opgaver. Det bliver betragtet som en byrde, og det har ramt de udviklingshæmmede, mener forfatteren. Bogen er nødvendig læsning, dersom man er interesseret i også den del af danmarkshistorien, og samtidig kan man glæde sig over, at der er taget ved lære af fortidens fejl.

IQ 75

Erling og åndssvageforsorgen

Danmarkshistorie

Jesper Vaczy Kragh

344 sider, ill.

Gads Forlag

Udkommet: 28. januar 2022

Anmelder: Bjarne Gregersen