Denne bog er nummer fire af Ilse Sands bøger om introverte eller særligt sensitive mennesker, hvor du efter forfatterens definitioner er introvert eller særligt sensitiv, hvis du; 1. Ofte har brug for tid alene, 2. Let bliver overvældet, 3. Andre har sagt til dig, at du tænker for meget over tingene. Du kan dog også være midlertidigt eller af andre grunde i en følsom situation, for eksempel på grund af stress, et traume eller lignende.

Bogen beskriver kortfattet C.G. Jungs typologier ekstrovert og introvert og referer derudover primært til Elaine Aron, som var den amerikanske psykolog der indførte begrebet ”særligt sensitiv”. Til slut i bogen er to ”selvtest”, udviklet af forfatteren selv, hvor du kan teste om du kan kalde dig introvert/ekstrovert eller særligt sensitiv.

Bogen er skrevet i et let og tilgængeligt sprog, som lige ud ad landevejen er forståeligt og læsbart, bogen kan læses på få timer.

Eksempler fra forfatterens eget liv og case-citater, danner det basis for de råd der gives i forhold til at guide læseren til grænser, glæde og mening. Hvilke i store træk kan siges at bestå af en lang række tilladelser til at være som man er, men også mere drastiske tilladelser, som fx tilladelse til at stikke hvide løgne og til at regne konsekvenser ud på mere beregnende eller manipulerende måder for at undgå situationer, der kan komme til at vække ens ubehag.

Om det er arv eller miljø der ligger til grund for introversion eller sensitivitet, om det er fysisk eller psykisk eller diagnostisk betinget tages der dybest set ikke stilling til; alle former for introversion eller sensitivitet skæres over en ret generaliseret kam. Herved rammer forfatteren en meget bred målgruppe, – og samtidigt mister mange nuancer.

Genkendelige eksempler er der mange af, om de er interessante for den almene, udefinerede læser, der måtte føle sig særligt følsom, må være op til den enkelte læser.

For nogle vil bogen dog ikke fungere. Man kan fx downloade en plakat med ”alternative regler”, der starter med reglen; ”Du må ikke bryde ind i en stilhed, medmindre du har noget vigtigt at sige. Og selv om du har noget vigtigt at sige, må du ikke begynde at tale, før du har fået GRØNT LYS (forfatterens fremhævelse) fra modtageren.” Denne regel kan jo direkte understøtte en tilbageholdende persons forsvar og overlevelsesstrategi, og derved have den direkte modsatte virkning af var tilsigtet.

Plakaten slutter med reglen: ”Hvis en anden spørger, om han eller hun må sige noget til dig, skal du give dig selv tid til at mærke efter, om du har LYST TIL AT LYTTE (forfatterens fremhævelse) til netop denne person …”

Med en sådanne plakat kan man således omdanne sit hjem og den normale daglige eksistens til en blanding af et meditationslokale og terapirum, jeg synes at det kammer over og kommer ud af trit med almindelige menneskers normale omgang med hinanden, sensitiv eller ej.

Jeg vil tippe på at mange af de personer forfatteren henvender sig til, i forvejen minimerer deres energi og tilbageholder impulsive indslag, vender sig lige netop indad fremfor udad imod andre mennesker i dialog. Det virker overdrevent selvoptaget, hvis man skal gå rundt og vurdere hele tiden om man har lyst til at lytte på dem, der har noget, de gerne vil sige til en, og i værste tilfælde kommer man til at understøtte og fastholde en i forvejen eksisterende overlevelsesstrategi og et forsvar, som ikke skaber udvikling for personen, hvis man lærer, at man ligefrem skal vente på en følelse af at have noget virkeligt vigtigt at sige, for derefter at bede den anden om grønt lys før man siger noget, og så skal den anden mærke efter, om man har lyst til at lytte til netop den person.

Principperne er i og for sig gode nok til anvendelse i dialoger om noget der er svært at tale om imellem partnere, for eksempel, og jeg forestiller mig at forfatteren – også givet andre forslag – ønsker respekt om stilhed og tur-tagning i dialog. Men at hænge det op i denne udformning som almengyldige leveregler, bliver absurd og muligvis hjælpsomt for enkelte individer, men ikke for relationer generelt.

Du kan også udprinte en ”Manual for partnere til særligt sensitive”, en liste over ting at ønske sig fra sin partner, som særligt sensitiv. Listen giver generaliserede forslag til hvordan man bør omgås personen, som defineret introvert eller særligt sensitiv. Listen overser individers forskellighed, sådanne ønskesedler til partnere vil se meget forskellige ud, hvis folk selv skriver dem ned, og det virker som en dårlig måde at lære folk at sætte grænser på, jeg vil tippe på at sådanne opslag i de små hjem snarere øger konfliktniveauet

Bogens definitioner forekommer mig overfladiske. Hvor ofte skal man præcis have brug for tid alene for at være særlig sensitiv? De fleste har nu og da brug for tid alene. Det behov viser sig fx hos næsten alle forældre i småbørnsfamilier. Hvad vil det sige let at blive overvældet? Af hvad? De fleste kender at føle sig overvældes af vidt forskellige ting, og nogle oplevelser er i sig selv overvældende. Og om andre har sagt til en, at man tænker for meget over tingene, siger vel mere om de mennesker selv og om fx deres rummelighed end om hvorvidt den person det siges til er introvert eller særligt sensitiv? Hvad nu hvis man er partner med en psykopat og derfor gerne bruger meget tid alene, bliver overvældet af vedkommendes vold og han/hun siger til en, at man tænker for meget over tingene? Er man så særligt sensitiv?

Men hvis du leder efter en tilladelse til at være som du er, er du kommet et rigtigt sted hen med denne bog, især hvis du er en mere tilbageholdende type, og du vil få at støtte til gennem læsningen, at det er okay at være sig selv og fx vælge selv hvilket job man vil have, hvor man vil bo eller hvilke arrangementer man vil deltage i og hvor længe. Det er så spørgsmålet, om det er nødvendigt og om det er interessant nok.

Introvert eller særligt sensitiv

– guide til grænser, glæde og mening

Ilse Sand

Forlaget Ammentorp

2017

Gitte Sander