Ikke uventet byder 2014 allerede nu på flere udgivelser med afsæt i Første Verdenskrig blandt andet Vidnet af Kirstin Deckert og Et krigsudbrud af Sten Hansen.
Som Vidnet har romanen Igennem Ingenmandsland en personlig vinkel, nemlig James der melder sig til hæren for at slippe væk fra den lille, engelske mineby, hvor drenge bliver minearbejdere, når de er gamle nok, og hvor de efterhånden får samme farve, som det kul de henter i minen. Vi følger også Siegfried, der er søn af en engelsk diplomat og bosat i England, indtil han indkaldes.
James’ beretning handler om hans liv i minebyen, om skyttegrave, om død og ødelæggelse. Og så handler den om julenat 1914 ved Ypres i Belgien, hvor den engelske og tyske hær sang julesange og dernæst mødtes i ingenmandsland. Den enestående – man fristes til at sige den tragisk sjældne – episode er omtalt hyppigt i historiske bøger, og her er den fremstillet med mange detaljer.
De engelske og tyske soldater udveksler gidsler for at befæste deres interne fred, men så går det galt på grund af at en hysterisk general. James bliver vidne til en forfærdelig tragisk men meget forventeligt hændelse, og efterfølgende får han noget at hævne.
En af romanens historiske markører er Tykke Bertha. Desuden får vi den bonusoplysning, at kanonen er opkaldt efter Krupps overvægtige datter, og en tysk officer får plads til lidt intern propaganda ’…englænderne kan ikke lave et sådan våben, franskmændene naturligvis slet ikke…’.
Beskrivelse af skyttegrave, krig og ventetid virker realistisk, James er lidt af en helt, men ellers er romanen meget overbevisende.
Igennem Ingenmandsland
Gert H. N. Laursen
282 sider
mellemgaard
Udgivet: 8.01.2014
Birte Strandby
