Anita Krumbach er ikke den der undgår de sårbare steder. Som i Et mærkeligt skib og i romanen Røv og gulvsand er romanens kerner blandt andet ensomhed og karakterernes manglende evne til at tale sammen.

Solvej er hovedperson i Hvis Cilla kunne se mig nu. Hun har mistet sin storesøster, Cilla. Vi får aldrig rigtigt at vide hvordan, kun at Cilla og kæresten arbejdede for at spare sammen til at rejse ud i verden, og dernæst døde Cilla.

Tilbage står en lammet familie, måske mest Solvej der næsten ikke havde et liv der nåede ud over Cilla. Mor Ruth er næsten lige så handlingslammet, og da Cillas kæreste dukker op for at hente sin hund, der har boet hos familien siden afrejsen til de varme lande, bliver han modtaget med meget blandede følelser. Alligevel kommer han med familien på ferie til Sverige.

Hvorfor kunne min mor ikke fatte det? At der ikke mere fandtes to hold? Vi var alle sammen bare dem, der var tilbage.

På ferien møder de også Måns og hans mor der hver dag står helt alene og demonstrerer mod det petrokemiske værk, der er blevet placeret på en smuk plet i den svenske skærgård.

Midt i al tragikken er der humor og håb. Solvej kæmper sin egen kamp for at finde et liv uden Cilla. I skolen ligger hun i slipstrømmen på en veninde hun ikke bryder sig om, alene fordi hun er bange for at være alene, bange for at hun ikke er noget uden Cilla.

Krumbachs portrætter er rammende og værd at tænke over.

Anita Krumbach

Hvis Cilla kunne se mig nu

139 sider

Høst & Søn

Udgivet: 11.01.2019

Birte Strandby