Dean Koontz er en forfatter indenfor den absolutte superstjerne-klasse indenfor den overnaturlige thrillergenre. Faktisk kan man med et salg på over 400 millioner gysere ikke blive en meget større salgssucces på det internationale bogmarkedet. Koontz neglebidende, makabre og blodsprøjtende fortællinger med ækle dæmoner og den ledeste ondskab, der kan krybe frem fra helvedes værste krinkelkroge og torturhuller. Der er altid kamp mellem det værste som Koontz supersyge fantasi kan forestille sig og så godheden og uskyldigheden.

Denne gang er det en kriminalbetjent, John Calvino, fra mordkommisionen med en uhyggelig og svært traumatiserende oplevelse som ung teenager i bagagen. For 20 år siden trængte en usædvanlig led massemorder ind til hans familie. Morderen skød først forældrene, hvorefter han voldtog og torterede søsteren på det mest grusomme. Da John Calvino træder ind af døren finder han morderen med søsterens skamferede lig. John skyder morderen, men med sine sidste åndedrag truer morderen John med at vende tilbage, når John engang har fået kone og børn, og myrde dem på endnu merre bestialsk vis end de familier der hidtil er blevet massakreret.

20 år efter trænger ondskaben atter ind i John tilværelse. En familie bliver myrdet på præcis samme måde som den oprindelige morders først myrdede familie. Pludselig er en ellers velfungerende dreng gået amok og har dræbt forældre og søskende i morderisk rus, men alligevel med total præcis kopiering i alle detaljer – selv detaljer som aldrig har været offentliggjort. Da John taler med drengen på den lukkede afdeling, siger denne endda ting til John om mordnatten, som John aldrig har fortalt til en levende sjæl.
Samtidig begynder hans hus at ‘opføre’ sig mærkeligt, som om det er besat og trænger sig ind i familiemedlemmernes psyker.

Som vi kender det fra Koontz strammer det hele konstant mere og mere til. Ondskaben morer sig grusomt med at springe rundt mellem forskellige modtagelige mennesker, bygninger og ting og myrde løs efter forgodtbefindende. Koontz er en fortræffelig fortæller som virkelig forstår at spinde en ende af reneste ondskab og finde forløsning i det godes sejr over ondskaben uanset hvor mere eller mindre en sådan sejr er, og i Hvad natten skjuler trykker han igen på de sædvanlige knapper. Men han må nu gerne stramme sig lidt op og komme med noget herligt nyt og originalt , som vi ved, at han kan, så det ikke føles så meget som genbrugsgys.

Hvad natten skjulte

Forfatter: Dean Koontz
Oversættelse: Kim Langer
396 sider
Forlag: Cicero
Udg.: 18.10.2011
3 glober

Jan Vandall