Romanen begynder i 1969. Det er ti år efter at Alice og Eric er flyttet ind i deres nye hus i det typisk, danske parcelhuskvarter i Vase, og ti år efter at Eric er blevet færdig som jurist og har fået ansættelse. Alice er uddannet sygeplejerske men forventer ikke at skulle arbejde uden for hjemmet. Alice og Eric elsker hinanden og deres børn, og deres tilværelse er som så mange andres i de glade tressere, der byder på nye livsvilkår og nye muligheder for at skaffe sig materielle goder.

Det er også en brydningstid med frigørelse der sniger sig ind i selv de mest harmoniske familier. Der er kvindefrigørelsen, som datteren Flora opfanger allerede i en alder af ti år, og der er den seksuelle frigørelse, som i hvert fald Eric tager helt alvorligt og beslutter at tage til sig som en udfordring og et udviklingspotentiale. Men han vil have Alice med i sin nye udvikling. Alice er mere skeptisk, dels er hun ’en stille pige’, og dels er familien kernen i hendes tilværelse, og egentligt ville hun hellere have haft et fjerde barn. Men Erics begejstring er smittende, og når nu denne frihed betyder så meget for ham, og når det nu er så vigtigt, at de er to om at have seksuel frihed. Alice følger med og gør, hvad hun mener Eric forventer hun skal. Det er basalt et overgreb på hendes opdragelse og personlighed, og det får fatale konsekvenser. For hende, for Eric og for børnene.

Karaktererne opbygges langsomt og med stor omhu – som det også er tilfældet i romanerne om Hildegard – og især Alice og senere det uregerlige midterbarn Flora er formidlet ind til sjælen.

Romanen giver en glimrende fremstilling af menneskelig magtesløshed og af, hvordan de ydre påvirkninger kan presse små mennesker ud over kanten.

Hvad man ikke ved

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

544 sider
Gyldendal
Udgivet: 25.09.2012
Fås også som e-bog

Birte Strandby