En række essays der samlet udgør en gedigen skideballe til en kulturelite, der angiveligt har til hensigt at undertrykke dansk nationalisme og gøre landet multikulturelt.

Bogens opgave er at afsløre den ideologiske forførelse. Om det lykkes står til debat. Det kan være ganske vanskeligt at finde de konkrete argumenter, fordi der er så meget skældud-støj på linjen.

Eksempelvis er der en voldsom kritik af universiteterne, der beskyldes for at indoktrinere de studerende til at mene ondt om dansk kultur, men der er ingen præcisering af hvilken grum litteratur de studerende påtvinges, og så vidt vides, læses der på SDU Bauman, Habermas og Fukuyama, som forfatteren selv citerer.

At globaliseringen påvirker dansk kultur – og alle andre kulturer – er der ingen tvivl om (se eventuelt: Globaliseringens indflydelse på den nationale identitet, bogvægten.dk), og som Erik Meier Carlsen ikke ofte nok kan citeres for, så er der behov for at lytte til alle stemmer i debatten. Men at påstå, at 77% af danskerne er indvandrerkritiske kræver dokumentation, og den udebliver. Bogens største problem er imidlertid de følelsesladede udgydelser og de påstande, der får lov at stå alene: Islam har blodige grænser. Har kristendommen ikke det? Hvor begyndte verdenskrigene?

Bogen efterspørger sociale handleregler men overser tilsyneladende, at efterskoler og grundskoler underviser i medborgerskab på foranledning af EU – der også får på hattepulden.

Forfatteren står ikke alene med sin kritik. Kasper Støvring har lignende mål med sin Sammenhængskraft, og Morten Uhrskov Jensen med Indvandringens pris. Fælles for alle tre er, at de overser Immanuel Kants: Forskansning er en meget kortsigtet løsning på planetariske problemer.

Kurt Freddy Rosenstrøm

187 sider

mellemgaard

Udgivet: 2013