Man kan se næsten alting fra toppen af en kran, og det udnytter illustratoren Marvin Halleraker i sine fantastiske billeder fra kranen med byen som en svagt tegnet baggrund.

Adolf styrer kranen ved havnen, og han bor på toppen af sin kran. Om aftenen spiller han på sit flygelhorn, så folk i byen kan nyde musikken, selvom de ikke ved hvor musikken kommer fra.

Adolf bor helt alene, men en gang om måneder klatrer rengøringshjælpen de et tusind et hundrede trin op ad kranen, ellers kommer der ingen gæster. En dag kommer der en ny rengøringshjælp: Ramona, og hende kan Adolf godt lide, og han ender med at skrive et brev og invitere Ramona til at besøge sig oppe på kranen. Så går han og bekymrer sig, men Ramona svarer, at hun gerne vil komme, og da det bliver fyraften, kan han se hende stå og vente på kajen. Men selv kommer han for sent, fordi en lille kat har forvildet sig ud på den yderes kranarm, og så må Adolf i stedet redde den. Han sætter en annonce i avisen for at høre, om nogen savner katten, og så dukker Bjarne fra Avisen op for at fortælle historien om Adolf, og Ramona står pludselig på kajen igen – og Adolf hejser hende op med kranen.

De dæmpede illustrationer kompletterer og ekspanderer historien, de fortæller om Adolfs daglige miljø, der ikke er så hyggeligt men har en enestående udsigt.

For de mindste er der genkendelighed i følelserne, savn, kærlighed, ensomhed og glæde, og der er plads til diskussion af billederne.

Marvin Halleraker

Oversat af Mads Heinesen

48 sider

Målgruppe: 3+

Vild Maskine

Udgivet: 28.09.2015