Genudgivelse af Dyret i hjertet fra 1994 om livet under Ceausescus diktatur.

I samtalebogen Livsangst og ordsult fra 2014 fortæller Herta Müller kort om dengang, hun var ansat som oversætter på en traktorfabrik, og hvordan det hemmelige politi, Securitate, først forsøgte at rekruttere hende og efterfølgende gjorde livet surt for hende på fabrikken i forventningen om, at hun selv ville blive væk fra jobbet. I Hjertedyr handler det om blandt andet den periode, hvor hun ikke selv vil udeblive, fordi det vil give et misvisende billede af de faktiske forhold. Fortælleren/Herta Müller vil gerne arbejde, men hun vil ikke arbejde for det hemmelige politi.

I samme periode finder hun sammen med tre unge mænd, der også er imod styret i Rumænien. De skjuler litteratur, og forsøger med forskellige manøvrer at pege på det forkerte ved diktaturet. Det ultimative mål bliver forsøget på at flygte fra landet, men det lykkes dem ikke rigtigt at flytte sig af stedet. Securitate er overalt. Fortællerens veninde på fabrikken forsøger at hjælpe hende og give hende plads på sit kontor i en lang periode, men hun bliver tvunget væk, og fortælleren ender med at blive fyret. Veninden prøver at protestere, men bliver tvangsflyttet og kun skånet, fordi hendes far har en høj position i partiet. Eller er veninden også ansat af Securitate?

Utallige og chokerende er uhyrlighederne. Mennesker forsvinder, familie og venner melder hinanden, selvmordsovervejelser og sære vittigheder om Ceausescus helbred, som alle håber er skrantende, er almindeligheder i landet. For en læser virker det som om magtesløsheden er den største trussel mod mennesket, men også sult og styrets ubegribelige fri omgang med menneskers liv er en hån.

Når vi tier, bliver vi ubehagelige…, når vi taler bliver vi latterlige.

Hjertedyr er ætsende, gribende, poetisk.

Herta Müller

Oversat af Inge Pedersen

216 sider

Gyldendal

Udgivet: