Anden Verdenskrig er forsat genstand for forskning og stor interesse. Det afspejles fx i de mange film og bøger om emnet. Men er der nye vinkler på emnet? I bogen ”Hitlers furier. Kvinderne i det nazistiske folkemord” tager den anerkendte historieprofessor Wendy Lower fat på den rolle, de tyske kvinder spillede i de ufattelige krigshandlinger. Et emne, vi hidtil ikke har hørt noget nævneværdigt om.

Wendy Lower gør op med myten, om den tyske kvinde som en trofast hustru og mor – og som et offer, der blot led i kølvandet på de allieredes synderbombninger.
For at forstå den sande historie om de tusindvis af tyske kvinder, der deltog i krigshandlingerne må man forstå forhistorien. Wendy Lower forklarer lettilgængeligt, hvordan det tyske samfund var indrettet forud for krigen. Der tegner sig et billede af stærkt propagandistisk styre, der også dikterede hvordan piger og kvinder skulle agere. I titusinder af kvinder valgte at drage til de østeuropæiske lande for at tjene deres rige. Sygeplejersker, plejere, lærerinder, børnehavepædagoger, sekretærer og hustruer begik både direkte og indirekte mord i massevis under deres virke i Østområdet.
Igennem en række cases eksemplificerer forfatteren, hvordan det konkret gik for sig, når unge tyske kvinder blev mordere. Flere af de involverede er afbilledet med foto fra arkiv.
”Hitlers furier. Kvinderne i det nazistiske folkemord” er hårdrejsende læsning. De første massemord blev – systematisk – foretaget af sygeplejersker, der i stor stil uddelte dødelige indsprøjtninger for at bidrage til racerenhed. Bag skrivebordene sad sekretærene med indblik i alt, hvad der foregik i tyske rige og holocaustsystemet. De blev de såkaldte ”skrivebordsmordere”. Andre kvinder var mere sadistiske som nogle af de hustruer Wendy Lower beskriver. Uden varsel skød de jøder eller lokkede jødiske børn til sig, for siden at dræbe dem overlagt. Selv tyske mødre og gravide kvinder slog jødiske børn ihjel for fornøjelens skyld.
Der tegner sig et tydeligt billede af en overraskende stor gruppe tyske kvinder, der kun yderst sjældent blev retsforfulgt. Skete det i øvrigt, var dommen som oftest mild al den stund, det jo var kvinder! Wendy Lower berører kort det faktum, at Øst- og Vesttyskland ikke havde den samme tilgang til retsforfølgelse af kvinder.
Med Wendy Lowers bog gøres der for alvor op med den påstand, at den tyske kvinde ikke aktivt tog del i det nazistiske folkemord. Det tyske krigssystem ville slet ikke kunne fungere uden kvinderne! Dermed er det givet, at de blev vidner til handlingerne. Men en stor del af dem var også aktive qua deres rolle. De bestred hver på deres måde en funktion og hjalp til med at omsætte ideen om racerenhed til virkelighed. For flere blev det en del af deres identitet, og de stod ikke tilbage for selv at slå ihjel.
Skønt bogens eksempler er frygtindgydende, er det også en yderst anbefalelsesværdig bog. Kort sagt en nødvendig bog. Den maner til eftertanke, fremkalder suk og bringer tårerne frem! Vi må og skal forholde os til, hvad der gør kvinder i stand til at dræbe, så vi kan tage ved lære af historien. Forfatteren er en fremragende formidler, men jeg savner måske et par interviews med psykologer og psykiatere, der kan give deres bud på de psykologiske mekanismer, der er på spil. Bogen er velforsynet med noter, og har desuden et personregister. Jeg savner imidlertid et stikordsregister, der muliggør hurtigt opslag på forskellige emner. ”Hitlers furier” er nemlig en bog, jeg kommer til at søge tilbage til mange gange!
Wendy LowerOversættelse: Anders Nygaard293 sider, hardcover m. smudsomslagGads forlag

Udgivet: oktober 2014

Anmeldt af Nønne Lønne Votborg