Velskrevet, fængslende roman om Hildegard af Bingen, der grundlagde Benediktiner-nonneordenen.

Hildegard er yngste datter i en velhavende familie. Hun er svagelig, og hendes mor lover hende til kirken, hvis hun overlever. Allerede som barn hun får syner og varsler om fremtiden: Som seksårig ser hun en djævel danse på den gravide tjenestepiges ryg, og denne føder senere et dødfødt barn.

Hildegards syner skræmmer omgivelserne, og hun forbydes at omtale dem. Da hun er otte år gammel følges hun med forbilledet Jutta til klostret. Her lærer hun at spille musik, og med hjælp fra munken Volmar får hun nedskrevet sine syner fra Gud. Volmar er også den der tager hende alvorligt, hvor abbeden forarges over, at hun i et syn ser, at Gud ønsker at de unge kvinder i klostret Disibodenberg skal have håret udslået samt bære slør og krone.

Ifølge forfatteren er der ikke tale om en biografi, men en roman selvom baggrund og historie virker meget velunderbyggede. Ikke mindst religionens betydning for livet i den tidlige middelalder er karakteristisk: Jutta lader sig som 16-årig indemure i et kammer med tremmer for vinduerne og bærer en lænke og en hårskjorte (der med sit ubehag skal hindre kødets lyster og øge fromheden hos bæreren). Tiden skal gå med arbejde og bøn:

Din egen vilje er fed jord for syndens kim …

Livet er sagtmodighed og arbejdsomhed, og klostrets funktion som opbevaringssted for adelige unge for således at undgå familiefejder og opdeling af jord, er uvurderlig for datidens magtmænd.

Karaktererne er tredimensionelle, fremstilling og handling præget af dramer, og læsningen en sand fornøjelse.

Forfatter: Anne Lise Marstrand-Jørgensen
400 sider
Forlag: Gyldendel
Udgivet: 8.10.2009

Birte Strandby