Jonathan Safran Foer har skrevet en på enhver måde stor roman, mange sider og megen visdom, og her har vi måske også forklaringen på, hvorfor det at være jøde skiller sig ud fra enhver anden religion.

Romanen starter storslået med en tyve linjer lang sætning der præsenterer bedstefar Isaac. Isaac er en overlever, og det er det ene træk der karakteriserer jøder, som det fastslås senere.

German horticulturalists had pruned Isaac’s family tree all the way back to the Galician soil. But with luck and intuition and no help from above, he had transplanted its roots into the sidewalks of Washington, D.C., and lived to see it regrow limbs.

I sjælen af romanen står arkitekten Julia og manuskriptforfatteren Jacob. Ægteparret lever et fortravlet velfærdsliv i Washington D. C. med deres tre sønner. Tæt på familien er også Jacobs forældre, den omsorgsfulde farmor og farfaren der tror på protesten som den bedste vej til overlevelse, og desuden er der nævnte bedstefar Isaac, som familien vil have på plejehjem:

My family cares very much for him, but not enough to actually care…

Julia og Jacobs ægteskab er truet af flere ting. Sønnen Sam bliver måske bortvist fra sin skole på grund af racistiske udtalelser, og parret har trods en god start på deres forhold vanskeligheder i deres intime liv.

They hid behind the administration of family life.

På det store lærred sker der katastrofer i Israel, jordskælv og krigshandlinger. Den israelske premiereminister appellerer til jøder i hele verden og beder dem komme til Israel og kæmpe solidarisk, og Jacob beslutter sig for at tage af sted efter Sams bar mitzvah. Ligeledes vil Julia og Jacob lade sig skille efter samme bar mitzvah, og det er derfor Sam beslutter, at han vil gøre alt for at undgå sin bar mitzvah – og de dermed efterfølgende katastrofer.

Intet resumé vil kunne yde romanen retfærdighed, der er et sandt overflødighedshorn af begavede monologer og stor ordkunst.

Europe … now there’s a Jew-hating continent. The French, those spineless vaginas, would shed no tears of sadness over our disappearance.” The Germans, in his view, are the Jews’ only true European friends, and one day, surely they’ll run out of “guilt and lampshades”.

Jonathan Safran Foer

Here I Am

571 sider

Hamish Hamilton

Penguin

Udgivet: 2016

Birte Strandby