Den tredje og sidste thriller i Maria Krause trilogien, hvor Susanne Staun igen vender verden på hovedet og forsyner sine hovedpersoner med atypiske personligheder og attituder.

Maria Krause er retsmediciner med bopæl i Odense, men ved romanens begyndelse er hun i USA, hvor hun finder et lig og mere eller mindre bevidst bliver medskyldig i selvmord. Det bliver ikke hendes eneste mord, og man kan undre sig lidt over hendes særlige tilgang til, hvordan man stopper en kriminel. Hendes metoder er forhåbentligt ikke særligt realistiske, men som fiktion giver de ekstra krydderi til underholdningen.

En af Krauses kolleger i Danmark bliver fundet død, selvmord efter al sandsynlighed afgør Krauses overordnede. Det drejer sig om en ung mand, en ven af Krause, der netop har fortalt hende, at han er homoseksuel, men som trods sin heftige forelskelse i en mand, ikke rigtigt kan tage sig sammen til at fortælle sin kvindelige forlovede om det. For Krause er selvmordet ikke så indlysende, og med sædvanlig faglig kompetence og sin anderledes tænkemåde finder hun spor, der indikerer mord, og i en senere jagt på resultater og sex møder hun også en morder.

Under opklaringen får hun problemer med en nærgående stalker med et specielt problem – illustreret med psykologsamtaler der er anbragt som små mellemkapitler i teksten. Samme stalker har også krammet på hendes chef, der følgelig lider af hukommelsessvigt og søvnmangel, hvilket medfører flere barokke situationer og generelt giver plads til den særlige Staunske kynikerhumor. Det kan være vanskeligt at kapere humoren sammen med mordene. På den anden side kunne filmen blive spændende.

Susanne Staun

314 sider

Gyldendal

Udgivet: Marts 2013