Kan man kalde det en dannelsesroman, hvis turen går tilbage til status quo?

Hanna er gift med Niels, og de har datteren Lisa. Romanen begynder med Lisas femtenårs fødselsdag. Bedsteforældre kommer på besøg, og Lisa får en iPod. Og her slutter så almindeligheden, normaliteten om man vil.

Ved et kig på Hannas barndom og ungdom viser det sig, at hun har en fantastisk stemme – der lokker dyr til, katte, hunde – og især fugle. Ifølge musiklæreren skyldes den særlige stemme en fysisk afvigelse i kæbeknoglerne. Hannas stemme er årsagen til, at Hanna og Niels er sammen. Han er manisk fugleinteresseret, og de mødes første gang, da han observerer fugle og hun synger på samme afsides sted.

Siden lægger Hanna sangen væk, fordømmer den fra sit hjem, men kan ikke forhindre datteren i at synge – og så forsvinder datteren. Niels og Hanna kan ikke rigtigt finde ud af det efter Lisas forsvinden, og efter at datteren officielt er blevet erklæret død drager de ad hver sin vej til Harzen. Begge med en forventning om at genfinde noget, fra da de var der første gang kort før Lisas fødsel.

Der sker sære ting i romanen. Lejligheden begynder på et tidspunkt at lugte, og Hanna tilkalder Bekæmperen, der med sine specielle talenter får held til at finde årsagen og fjerne lugten formedelst 25.000 kroner. På et andet tidspunkt føler man sig hensat til Hitchcocks Fuglene – eller snarere til Mel Brooks parodi på samme, High Anxiety.

Historien er udmærket fortalt, men hvad er temaet? At miste et barn, undertrykkelse af et talent, Hannas psykiske nedture?

Charlotte Weitze
236 sider
Samleren
Udgivet: 05.04.2013
Får også som e-bog

Birte Strandby