Anders er født med en tarmsygdom og er næsten 97 gange på hospitalet, da han er lille. Hans far begår muligvis selvmord, og hans mor gør det helt sikkert: stiller skoene og håndtasken, lægger brillerne øverst i tasken og hopper i vandet.

Ander fylder sit liv med jinx, mere end 200 tvangshandlinger til at holde styr på tilværelsen:

At toiletrullen vendte med den rigtige side udad. Mine jinx var mit værn mod det dårlige i verden. De var min tryghed… Jinxene bestod i at minimere muligheden for tilfældigheder.

Min angst var en ukontrollerbar størrelse. Den sad inde i min hjerne og den kunne spille mig et puds når som helst.

Romanen er inddelt i tilbageblik, til den nære fortid, til den tidlige barndom på hospitalet, hvor en medpatient, et begyndende venskab, forsvinder. Og til ungdommen med forskellige kærester, såsom den troløse Sascha der lægger an på hans venner, sover andre steder – og så alligevel er den der forstår ham. Frygten for at miste – nogen eller kontrollen – styrer hans tilværelse, derfor de mange jinx.

Til sin psykolog fortæller han, om dengang han blev ved med at klippe sine dankort i stykker og melde til banken, at de var tabt, indtil han fik en kode med lutter lige tal. Han fortæller også, at han ikke kan klare halvtredsører, så dem smider han væk, hvis han får dem i byttepenge.

Siden kommer hans store kærlighed, den forstående Elisabeth ind i billedet, og Anders beviser, at man med en vis tålmodighed kan lære at tackle sine jinx.

Let læst følsom fortælling.

Anders Hjort
191 sider
Byens Forlag
Udgivet: 2015
Selvbiografisk roman