Digte står der uden på bogen, og den lille række prosastykker leverer med skarp poesi den 11-årige drengs – fortællerens – opfattelse af verden som han sanser, registrerer og forstår den. Han begynder med placeringen af sig selv i verden:

At være noget der har en mor og en far der har en mor og en far osv.

Fra sit 11-årige ståsted trækker fortælleren også billeder frem fra hukommelsen. Billeder fra SFO’en og af hvordan et barn kan tackle angsten:

Da du blev hentet i dag, gav du din mor en drage og bad hende lægge den i forruden af bilen. Den skal flyve hende væk hvis hun kører galt …

I et andet tekststykke er fortælleren og en kammerat shinet op med gele i håret og til fest. Her handler det ikke om barndommen men om at få fat i voksenverdenen:

Alle mulige sange fra livet der ligger og venter som en tændt raket.

Barnet opfatter, at der vil være et sammenstød mellem den barnlige sansning og den påtrængende voksenverden, og det vender tilbage flere gange, blandt andet da læreren læser højt af Pippi Langstrømpe:

Jeg tænker på Pippi der sluger pillen for aldrig at blive voksen. Pippi der stirrer ind i stearinlyset.

Man kan dyrke poesien og det følte, men der er også et tilbagekig på firserne, som det blev oplevet af barnet

Jeg råber, Mor der er sket noget i USA. … Hun ser på fjernsynet og siger nej på en meget alvorlig måde og bliver stille.

Johannes V. Jensens tekst om mælkebøtten afslutter digtene, og måske er det også sådan digtene skal opfattes:

Nuets og Forgængelighedens flygtige Symboler, inden de brister i Vinden …

Kasper Ralsted Jensen

vil Gud slå min sjæl ud i vandet som et æg

46 sider

Vild Maskine

Udgivet: 2018

Birte Strandby