Det er meget interessant, at De i den grad skulle opfatte døden som kilde til menneskelighed.

Grimus er fra 1975 og Salman Rushdies debut. Det er en slags eventyrlig science fiction. Vores hovedperson er Flaksende Ørn. Han begyndte sit liv som hermafrodit med navnet Født-af-død, og da hans beskyttende storesøster stikker af fra indianerstammen med en mand, jages Flaksende Ørn væk. Søsteren efterlader ham to små flasker, en med evigt liv og en med død. Takket været den mystiske tryllekunstner Deggle, der dukker op flere gange i hans liv – præget af destruktive tilbøjeligheder, men uden at man helt forstår hvorfor – mister han sin flaske med død. Og han mister også sin gamle elskerinde, som Deggle muligvis har givet flaskens indhold. Tilbage til Flaksende Ørn er der så det evige liv.
Det udvikler sig til en forbandelse – som det jo gør – også når forfatteren hedder Bent Haller eller Simone de Beauvoir – Ham der søger døden og Alle mennesker er dødelige.
I mere end 700 år leder Flaksende Ørn efter sin søster, og han lander til sidst på Kalveøen i en anden dimension sammen med andre udødelige. Her begynder hans dannelsesrejse, hans vej mod toppen af Kalvebjerget.

Det er som Rusdies værker ofte er en spraglet blanding af gammelkendt og nytænkt, af myter og fortællinger – Kalvebjerget kan lignes ved Dantes helvede, men var man indstillet på en myte, forstyrres man af ørferne, frølignende science fiction væsener fra en anden planet, hvis ypperste talent er evnen til at ordne.

En udfordrende roman fuld af overraskelser, sære eller komiske indfald og tankevækkende diskussioner.

Salman Rushdie

Oversat af Jakob Levinsen
344 sider
Gyldendal
Udgivet: 14.08.2014