Den tredje krimi med Rasmus Berg som efterforskeren og Solmaz som hans makker. I denne krimi er de også kærester i det skjulte.

Romanen forløber i to spor. Det ene følger Rasmus og Solmaz og deres opklaringsarbejde, og det andet følger en ærlig mand der langsomt korrumperes og ændrer sig til at være alt det, han har lært, at man ikke skal være, måske endda morder. Den sidste del er fint beskrevet, men for hele krimien gælder, at den omstændelig, og der gøres en dyd ud af at fortælle om alt, hvad vores hovedpersoner foretager sig, hvad de spiser, drikker:

Da de havde spist, drak de kaffe. Små kopper med sort espresso … Det fylder meget, og da Rasmus finder et mystisk brev, tager det ham godt 25 linjer i krimien at åbne det. De mange detaljer får også romanen til at virke virkelighedsnær, mens omtalen af personerne fjerner sig fra det realistiske:

… her havde de at gøre med en kvinde med gode, sunde værdier …

En enlig ældre dame får uventede gæster. De stjæler lidt og slår hende ihjel. Takket være overvågningskameraer ved hæveautomater lykkes det ret hurtigt Rasmus at finde røverne. Den ene anholdes med det samme, og den anden tager han og Solmaz til Bulgarien for at hente. Her finder Rasmus et mystisk brev, der udløser både endevending af hans hotelværelse og en efterfølgende ildebrand, senere en bortførelse. Tempo og trusselsniveau stiger hen mod slutningen, og der venter også en overraskelse. Plottet er helt fint, men ikke så usædvanligt, og krimien kunne sagtens have været kortere.

Arne Woythal

Gribbene fra Sofia

330 sider

byens forlag

Udgivet: 2018

Birte Strandby