• Den første landskamp blev spillet mellem England og Skotland i 1872.
  • Under VM i 2010 lykkedes 33 spillere med 85 procent af deres afleveringer, i alt 1.031 succesfulde afleveringer i semifinalen mellem Tyskland og Spanien.
  • Columbianske Gerardo Bedoya oplevede 41 udvisninger i 2012.
  • Det bedste mål ved VM 2006 blev scoret af Esteban Cambiasso efter 24 argentinske afleveringer i træk.
  • Amerikanske Mia Hamm scorede 158 landskampsmål og var ved debuten i 1987 kun femten år gammel.
  • Svenskeren Zlatan Ibrahimovic har udløst en samlet transfersum fra 1999 til 2012 (syv klubber) på 160,6 millioner pund.
  • Andre spillere har været billigere: En blev overdraget for 550 bøffer og en anden for et sæt håndvægte, to målnet og 40 liter maling.

Udover mange informationer har bogen også rigtigt mange gode fotografier af ’men in action’. Layoutet er farverigt, informationsbokse og fotografier er spredt ud over siden, og hvert opslag signalerer fart og tempo. Der er gennemgang af regler, taktik og af spillere: Forsvar, midtbane, spilskaber, kantspiller og angriber. Dommer og dommerassistenters opgaver og signaler er ligeledes omtalt.

Indledningsvist omfatter teksten lidt dødvande: En målmands færdigheder er resultatet af timevis af gentagelser på træningsbanen, men senere tager begejstringen over og forfatteren fortæller om Champions League, EM, VM og om særlige begivenheder på banen: I 1986 passerede et spark fra en Ankaragocu-spiller forbi Besiktas-målet, ramte dommeren i hovedet, ændrede retning og fortsatte i mål.

Forfatterens sprog er engageret og subjektivt, eksempelvis taler han om Mexicos udradering af Martinique i 1993, om spilskabernes enorme styrke og energi, og de mest berømte fodboldspillere herunder Ronaldo og Pelé får også nogle ord med på vejen.
En kampoversigt for VM 2014 til udfyldelse findes bagest i bogen.
Clive Gifford

Oversat af Asker Hedegaard Boye

98 sider

Turbine

Udgivet: 15.04.2014