Endnu en roman om børn og svigt. I lighed med Blomsternes hemmelige sprog begynder også denne roman i San Francisco, men svigtet er af en anden slags. Jeannette – jeg-fortæller, forfatter – har både søskende og forældre. Ret fantastiske forældre endda: På den ene side iderige, idealistiske, fulde af tillid til deres børns evner og styrke og klar til at stille op for dem, når der er vanskeligheder. På den anden side er faren ikke i stand til at fastholde et arbejde, han har et problem med alkohol, og de fleste af familiens mange flytninger finder sted i nattens mulm og mørke for at slippe væk fra kreditorer. Moren er usælgende kunstner, hun betragter ikke basale behov som mad og tøj som væsentlige, og når det kniber, kan man i et vist omfang tillade sig at stjæle. Det kalder hun berettiget butikstyveri, og hun betragter De ti Bud som De ti Forslag.
Tilværelsen er eventyrlig og farlig for Jeannette og hendes søskende, men familiens værdier og tilværelse sættes i relief, når storesøster Lori efter sin første sommerlejr glad proklamerer: De troede alle, at jeg var et helt normalt menneske.
En anden episode der markerer familiens situation er, da Jeannette som trettenårig ønsker sig en tandbøjle men må erkende, at udgiften er ude af proportioner med familiens indtægter og derfor selv konstruerer en – ’en ingeniørmæssig bedrift’.
Det er en både sprudlende og rørende fortælling om en barndom, der skaber kreative, stærke, meget ensomme og evigt sultne mennesker. Samtidigt er det et utroligt men overbevisende billede af det skæve USA – en verden uden sikkerhedsnet.

Jeannette Walls
Oversat af Alis Friis Caspersen
389 sider
Hr. Ferdinand
Udgivet: 01.09.2011