Indledningsvist kunne man næsten tro, at det handlede om en selvhjælpsbog, men det udvikler sig hurtigt til et kig på begrebet myndighed før og nu; begyndende med den personificerede myndighed i Levinsens ungdomsår i skikkelse af en dygtig matematiklærerinde med høje krav til sine studerende. Måske er det hende, der påvirker Levinsen til at benævne myndighedens tre e’er: ekspertise, entusiasme og eksemplets magt.

Bogens baggrund er imidlertid en konstatering af, at vi for tiden mangler myndighed og modet til at gå selv. Det udmunder i en ungdomselskende og -søgende kultur, hvor vi så småt er ved at afskaffe den biologiske alder og i stedet vægrer os mod overgangs- og indvielsesritualer og forventer at have retten til ungdom og fravær af ansvar til vi er langt over 30 år.

Myndighed bliver således et meget bredt begreb og dækker ydermere over mod, nysgerrighed og positiv ligegyldighed: at have modet til at være ligeglad.

I den forbindelse beskrives Brandes, Herman Bang og Dan Türell som myndige i deres egenskab af kulturpersonligheder der går imod de sædvanlige konventioner. Ligeså omtales hippietiden som en tid for udvikling af personlig myndighed grundet de mange små virksomheder/forlag/musikselskaber, der gik egne veje udenom de store monopollignende foretagender og den statslige kultur.

Den umyndige er den der har behov for at stive sig af og som håber på bekræftelse ved at tilslutte sig i forvejen anerkendte vaner og konventioner. Det er også den der hægter sig på den gode smag, den der har behov for at blive accepteret af trygge fællesskaber, i modsætning til den der går ind i fællesskaber for at udvikle sig og løfte i flok.

Internettet har dermed nogle fordele. Det gør ikke tilværelsen mindre overvåget eller mere demokratisk, men det er blevet lettere at kommentere og sætte spørgsmålstegn, eller med Levinsens ord: man har mistet sine bedste dårlige undskyldninger for at gøre noget ved det.
Det gør samtidigt skammen til myndighedens modsætning, altså skammen over ikke selv at være i stand til at sætte en konstruktiv dagsorden, skaffe sig ørenlyd og få gjort noget ved det.

Levinsen skriver dejligt, og klippene med Brandes, Bang og Túrell formidles med en smittende begejstring, men derfor kan man godt spekulere over, om begrebet myndighed holder som rød tråd.

Jakob Levinsen

172 sider

Gyldendal

Udgivet: 30.10.2015