Uanset hvordan man så på det, så var det forkert at dømme et barn til et liv som det er så svært at finde mening med.

I lighed med romanen Rakkerpakhuset og i modsætning til Hallers børnelitteratur, kæler denne roman ikke for eksistentialistiske spidsfindigheder eller bibelske referencer, her er ikke den så ofte demonstrede humor, eller næsten ikke. Til gengæld serveres tingene råt for usødet. Haller er ikke den der gør mennesker bedre end de er, og romanen vrimler med store og mellemstore tragedier, små og store karakterer under stort og større pres. Det er en brutal oplevelse, sådan at få demonstreret menneskelig magt, magtesløshed og uvidenhed, men – uvurderlig og fascinerende læsning.

Rigmor er romanens omdrejningspunkt, og hendes dødsleje på plejehjemmet er indledningen. Hos hende er plejeren Ghana, der har hidkaldt hendes børn. De dukker op – alle syv og de fleste møder hinanden for første gang. De har haft forskellig opvækst, den ældste er forsvarsadvokat, den tredjeældste jævnligt indsat i fængslet og de øvrige mere eller mindre præget af svigt. Synsvinkel og handling skifter mellem klip fra Rigmors liv og fragmenter fra hendes syv børns tilværelse.
Rigmor får den første, en pige, da hun er 14 år gammel. Hun vil gerne beholde barnet, men det bliver frataget hende.
Børnene er milepæle i Rigmors liv, som mændene er det. På grund af den tiltrækkende alfons Kasper bliver Rigmors prostitueret – fordi det absurd nok er den letteste vej til en anstændig tilværelse. Desværre forsvinder Kasper pludseligt, og at være prostitueret uden alfons er en risikabel affære.
Bonden Kristian tilbyder Rigmor et liv som landmandskone og hun får for første gang mulighed for at give et barn, den yngste, en fornuftig opvækst, men da er det for sent.
Bent Haller
208 sider
Samleren
Udgivet: 21.10.2011