I mere end 70 år kunne man få en præcis tidsangivelse ved at ringe 0055 til Frøken Klokken der med venlig stemme oplyste timer, minutter og sekunder hvert tiende sekund. De 8. 640 tidspunkter blev indtalt i 1938. Den konkrete opgave med at indtale tidsangivelserne er hvad denne roman handler om. Det er fiktion med en tilsætning af drama, og det er vældig pænt formidlet.

Frøken Klokken er en ung kvinde udvalgt til opgaven blandt telefonistinderne hos KTAS. Indtalingen foregår i Stockholm, og KTAS’ udgave er magen til den svenske Frøken Ur, der har eksisteret i fem år.

Frøken Klokken sidder i et lydtæt studie. Udenfor står Tidskontrollanten og Tidsingeniøren, der styrer processen. Alt er vel, Frøken Klokken varmer stemmen op og øver sig på at sige tretten på den korrekte måde. Eller, så er det alligevel ikke helt godt, for de tre var i byen aftenen i forvejen og ikke alle befinder sig vel. Det viser sig, at det slet ikke er så let at sige tretten rigtigt: Frøken Klokken græder og går på toilettet. Her sidder hun i lang tid, før hun lader sig lokke ud igen, og efterfølgende falder hun i søvn. Tidskontrolløren er ret ked af, at planen skrider, der er kun en uge til hele optagelsen.

Romanen foregår i roligt tempo og omfatter baggrundsinformation om de tre hovedkarakterer. Hvorfor blev ingeniøren ingeniør og ikke en berømt baryton, som han havde forestillet sig? Hvordan gik det egentligt med telefonistindernes seks uger lange strejke for at få lov til at beholde stillingerne efter at de blev gift?

Gitte Broeng

180 sider

Møller

Udgivet: 15.05.2015