Forfatteren til Karlsvognen og Karitas – kaos på lærred har her skrevet en roman, der først giver mindelser om en sand Askepot-historie. Askepot, der her hedder Kolfinna, er i mellemtiden blevet 30 år, og som det er tilfældet i romanen Karlsvognen, så tager tingene en uventet drejning, og slutningen har ikke megen lighed med gamle eventyr.

Kolfinna tusser rundt og er arbejdsløs. Efter et afsluttet forhold bor hun hjemme hos sin mor, hvis tilværelse heller ikke virker meget inspirerende eller inspireret. Da Kolfinnas veninde skal føde, overtager Kolfinna hendes rengøringsjob. Hun skal gøre rent hos en succesrig advokat med stilig livsførelsen, hos en biolog, der hellere holder skraldet hjemme hos sig selv end belaster resten af samfundet med det, hos en operasangerinde med dramatiske tilbøjeligheder og hos en sympatisk gammel dame, der har levet et smukt liv. Især det med det smukke liv mystificerer Kolfinna, men alle hendes fire arbejdsgivere påvirker hende – og skal det vise sig – hun påvirker også dem. I en sand Askepot-proces får hun både eventyr, nyt udseende og til slut – efter en del ydmygelser – scorer hun points på viden hos en mand der mener, at kvinder er dumme.

Kolfinna gør rent – Et liv med rengøring var så smukt – mens hun overvejer, hvad der gør hendes arbejdsgivere mere succesfulde end hende. Hun får en slags Educating Rita-forhold til de tre succesrige, yngre mennesker, men hævner sine ydmygelser og opdager så, at hun selv er blevet overlistet.

Fra Kolfinnas noget naive vinkel udtales en del kritik af det islandske/vestlige samfund og klasseinddeling, og karaktererne benævnes ved funktion:

Advokaten lagde armen om hushjælpens skuldre

Fra hus til hus

Kristín Marja Baldursdóttir
Oversat af Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir
306 sider
Gyldendal
Udgivet: 30.01.2013

Birte Strandby