Ditte Young har aldrig været en ridepige og er alligevel langsomt og umærkeligt gledet ind i hesteverdenen, som det, hun kalder Equicoach, at hun coacher ekvipager af hest og rytter.

Hun har klare og tydelige visioner, hun ønsker at hjælpe til mindre vold overfor heste og hun ønsker en mere ligeværdig relation imellem ryttere og heste, hvor rytteren lytter til og forsøger at forstå sin hest. Hun fortæller ydmygt om disse visioner, som om at det er lidt langhåret, det er dog ikke mere langhåret end at det er hvad enhver bonde eller rytter med respekt for sig selv har vidst var nødvendigt for at hest og rytter skulle leve i harmoni i århundrede.

Denne metode adskiller sig dog ved at have en kvinde i forgrunden, som har specialiseret sig i at telepatere med heste og aflæse hest og rytters kropssprog og derudaf rådgive ryttere om hvilke forbedringer rytteren kan gøre i ridningen, samt hvilke behandlinger hesten kunne nyde gavn af. Hvilket vel må siges at være en blanding af meget gammeldags og meget moderne.

Selve fremføringen af materialet er virkelig underholdende, bogen er letlæst og sproget er talesprog, så bogen er tilgængelig og kan læses af de fleste. Enkelte steder kunne talesproget godt være gennemskrevet en ekstragang for læsevenlighedens skyld. Bogen er dog meget veldisponeret og klar og tydelig i sproget.

Der lægges ud med at opliste en række almindelige adfærdsproblemer med heste med overskriften som er det typiske spørgsmål Ditte Young får i sin praksis; ”Har min hest ondt, eller er den bare fræk?” Til hvilket forfatteren gentagne gange påpeger, at en hest er aldrig fræk, men vil gerne mennesket og sin rytter det bedste.

Hendes argumenter er ikke videnskabelige og adskiller sig fra alment kendte indlæringsteorier eller naturvidenskabeligt funderede teorier ved også at være bygget på hvad hun som clairvoyant telepatisk får overført fra hestene selv. Hvilket jo kan være svært at modsige, med mindre man selv oplever det modsatte i forhold til sin hest. Og hun hører også til de dyretelepatører som en del dyrlæger respekterer fordi hun gentagne gange har fortalt om et fysisk problem hesten har, som er blevet verificeret ved nærmere dyrlæge undersøgelse. Dette har formentlig været med til at give forfatteren den succes hun har, hvor hun ikke blot har kalenderen fuld i Danmark, men også rejser rundt i andre lande for at hjælpe ryttere og heste.

Hun præsenterer i bogen syv forskellige hestepersonligheder; legebarnet, den sensitive, prinser/prinsesser, konger/dronninger, chok/traume, den dovne/rigide og de kombinerede personligheder. Listen er lavet på grundlag af egne erfaringer og udover at være underholdende læsning kan man som rytter også genkende personlighederne. Dog kan man spørge sig selv om der måske er flere royale personligheder i de luftlag, hvor Ditte Young kommer end rundt omkring på de mere almindelige danske marker og om der ville have været en, der ganske enkelt hed ”arbejdshesten” for hundrede år siden. Det bliver nemlig tydeligt senere i de case-eksempler forfatteren beskriver som forskellige måder at relatere med sin hest, at hun arbejder med ekvipager på et meget højt konkurrence niveau indenfor elitesporten. Hendes beskrivelse ekvipage-relationer er skarpe og her kommer hendes psykoterapeutiske uddannelse klart i spil. Hun har her stillet fem forskellige typer relationer op og de er alle relevante, hvor hun dels beskriver den usunde version og den sunde.

En sådan form for type-inddeling vil altid støde på sine begrænsninger, hvor man kan hævde at verden er nok mere nuanceret end som så og fuld af individuelle forskelle, men sådan er det vel med alle kasser man stiller op. Man må tage hatten af for det arbejde forfatteren har gjort og den selvstændige tænkning der ligger bag et sådanne kategoriseringsarbejde. Og man må også tage hatten af for at forfatteren overhovedet står der på egne ben og vover sig ind i på et område, som de fleste ryttere vil opfatte som meget intimt, nemlig selve relationen med deres hest, hvor alle svagheder naturligvis kommer til syne som de udfordringer rytteren oplever i hverdagen.

Det er mit indtryk at forfatteren gør sit arbejde med hjertet og med den ydmyge holdning der skal til. Der er ikke andet at sige hertil end; ”Keep up the good work”. Verden har brug for indsatsen. Bogen er i hvert fald en keeper og anbefalelsesværdig for alle der interesserer sig for andre tilgange til hestene end nødvendigvis de gængse, og demonstrerer en dyb forståelse for samspil og for hvordan man kan arbejde med samspil i en relation, hvor den ene part kun har hestens udtryksmuligheder.

Forstå din hest

På personlighed, adfærd og relationer

Ditte Young

201 sider

Muusmann Forlag

2017

Gitte Sander