Bind 12 i serien Slægten, der følger familien Dane gennem historien. Hovedpersonen, Regina Dane, føler dog ikke megen tilknytning til familien og da hun ved et kroningsbal i hovedstaden møder Leonora Christina og hendes tiltrækkende ægtefælle, Corfitz Ulfeldt, forlader hun glad og gerne barndomshjemmet for at slå følge med det begavede og arrogante par.

Som hos Helle Stangerup (Spar Dame) er Ulfeldt beskrevet som en betagende, samvittighedsløs mand med begejstring for livets muligheder især magt og kvinder. Leonora Christina er af lignende kaliber, men som kvinde betragtes hendes optræden med forargelse af omgivelserne, og da hun og Ulfeldt rager uklar med hendes bror, Frederik den 3., bliver klimaet for hedt for parret, og de må rejse bort. Regina følger dem,og her som i historien ender det med svenskekrig og Ulfeldts halshugning in absentia.

Leonora Christina dukker jævnligt op i litteraturen, blandt andet har Eva Hemmer Hansen og Johannes Ewald berettet om hende, og hun også selv bidraget med Mit Jammers Minde skrevet under indespærringen i Blåtårn. Hun er en interessant dame og forud for sin tid. Regina er til gengæld i lighed med tidligere medlemmer af den fiktive slægt Dane lidet troværdig. Hun er forbløffende selvstændig, og afviser eksempelvis ægteskab i en tid, hvor kvinders status afgjordes af ægteskabet. Ganske vist havde man hørt om selvstændige, magtfulde kvinder såsom Mor Sigbritt og Ellen Marsvin, men de hørte til sjældenhederne..

Sprogligt holder romanen med blandt andre udtrykkene ‘dødbider’ og ‘at sige ulrik’ ikke helt.

Bortset herfra er tiden efter Christian den 4. en spændende periode i Danmarkshistorien, og romanen giver en absolut let og underholdende tilgang til begivenhederne.

Kåre Johannessen

265 sider

Lindhardt og Ringhof

Udgivet 26.02.2009

Birte Strandby