Forelsket i en drøm er en bog, skrevet til kvinder, der har levet eller lever i et belastende parforhold, som de har svært ved at give slip på. Kvinder, som har haft et afhængighedsforhold til en eller flere partnere, hvor de har tilsidesat egne behov. Kærlighedsafhængighed, kalder forfatteren det og ser det som en vækstmulighed at bryde ud af forholdet for at begynde at tage bedre vare på sig selv. Forfatteren mener, at der er tale om en slags tvangsbaseret besættelse af kærlighed, som hun forklarer hvorfor opstår, samt giver en række forslag til måder at opnå frigørelse, heling og vækst.

I bogen findes meget velskrevet tekst om psykologiske teorier og mange gode case eksempler. Det kommer dog til at stå uklart hvilke former for forhold, der primært tænkes på. Er der tale om at være i parforhold med misbrugere, voldelige personer, eller retter bogen sig imod hele den brede skare af kvinder, der på et tidspunkt i livet har følt sig besat af kærlighed?

Forfatteren giver definitionen af den forholdsafhængige som: ”En person, som har tendens til, at opsøge forhold, som hun ikke føler sig tryg og tilfreds i, og som på trods heraf har meget svært ved at give slip på et forhold”, hvilket er en meget bred pensel. Hvor mange føler sig grundlæggende helt tryg og tilfreds i deres par forhold og har let ved at give slip på det?

Her tager forfatteren tilknytningsteorierne til hjælp og siger; de handler om dem, der har en utryg tilknytningsstil, hvad enten den er desorganiseret, ambivalent eller undgående, samt opstiller 21 karakteristika for en ’forholdsafhængig’.

Der hives ned fra hylderne på en måde, hvor bogen ikke lykkes med at overbevise mig om, at for eksempel kvinder med en undgående tilknytningsstil typisk er forholdsafhængige (og i øvrigt ofte arbejder på et kontor eller i en bank, postuleres der).

Der er i øvrigt en selvmodsigelse i at vælge Imago-relationsteori som gennemgående referenceramme til at beskrive og forklare, at kvinderne er ofre, som bør gå ud af forholdet. Forfatteren inddrager i lav grad partnerens perspektiv og dynamikken i parforholdet som helhed, hvilket nærmer sig vandalisme, når nu Imagoteorien hviler på at være en metode skabt for at par gennem parterapi kan udvikle sig sammen. En teori, der bygger på at se konflikter i forholdet som vejen til personlig vækst, gennem arbejde i forholdet. Dette går stik imod denne bogs primære budskab til kvinderne, som synes at være at indse, at der ikke er mulighed for vækst i forholdet, men at det vil give vækst at løsrive sig.

Bogen er fuld af desillusionerede budskaber og kortlægger psykologiske teorier som forklaringsmodel på, at der i de nævnte belastende parforhold ikke er tale om kærlighed, men om faktorer som lavt selvværd, gentagelsestvang, offer-status osv. De glimt af nærhed, næring, forståelse og genklang, der har fået forholdet til at opstå og senere bestå, gøres til en romantisk drøm.

Bogen er således fuld af sortsyn og rummer mange ensrettede udokumenterede generaliseringer, eksempelvis: ”Kvinden gentager sin mors relation til faderen”, ”Når vi først har vedkendt os, hvordan vi ubevidst har efterlignet vores mor og ladet os behandle af mænd, som hun lod sig behandle af vores far, får vi et nyt udgangspunkt. ” ,”I dyb loyalitet overfor vores forældre og vores slægt, især vores mor, gør vi som hun gjorde”, ”Men uanset hvor meget kvinden elsker sin partner, må hun indse, at han ikke ændrer sig. Heller ikke selvom han siger, at han vil ændre sig.”

Det er min personlige overbevisning, at der skal vægtige grunde til, før man som fagperson begynder at anbefale mennesker at afslutte og forlade sine nærmeste relationer, fordi vi alle netop er afhængige af kærligheds- og sociale relationer for at trives og bevare vores sundhed, hvilket en bog eller en terapeut aldrig kan erstatte. Naturligvis findes der dog destruktive forhold, hvor man må anbefale parterne at gå fra hinanden. Nogle vil måske via en bog som denne få større forståelse for brudstykker af de psykodynamikker, der er på spil, men desværre er indholdet i mine øjne for mudret, uafgrænset og upræcist til reelt at kunne hjælpe til meget andet end øgede skilsmissetal.

Og – nok er det smart med flotte farver i en bog, men alligevel en uskik at trykke hvid skrift på blåt, pink og rødt papir, da det gør store dele af teksten vanskeligt læsbar.

Vita Weitemeyer

286 sider

Frydendal

2015

Anmeldt af Gitte Sander