Da nettet, og senere de sociale medier dukkede op, var vi optimistiske. Her var et nyt værktøj der næsten kun kunne arbejde for demokratiet. Slut med overgreb, udemokratiske processer og uretfærdighed, nu kunne verden holde øje med the bad guys.

Helt sådan er det ikke gået. Tværtimod kender vi nu til utallige tilfælde af manipulation og svindel, ikke mindst i forbindelse med den amerikanske valgkamp i 2016. Falske russiske Facebook-profiler købte annoncer målrettet amerikanske vælgere, og i Makedonien gav en gruppe teenagere sig til at lave pro-Trump videoer som de postede, og efterfølgende overlod til amerikanerne at sprede. Prisen var ikke i nærheden af, hvad det ville have kostet for et reklamebureau at skabe omtrent den samme effekt. De skumle fyre har mange muligheder på de sociale medier, men medierne selv har heller ikke helt rent mel i posen.

En forsker opdagede, at uanset om hun søgte på højre- eller venstreorienterede videoer på YouTube, blev de af YouTube foreslåede videoer stadigt mere ekstreme. Tilfældigt eller en bevidst viden hos YouTube om, at der gradvist skal mere og mere til for at fastholde interessen?

Vores opmærksomhed er blevet penge værd, men det handler ikke kun om, at Facebook, Spotify og YouTube skal tjene penge, men også om at store virksomheder bestemmer, hvad vi bliver inspireret af, hvad vi ser, og hvad vi lytter til. For man skal ikke undervurdere de sociale mediers magt. Vi åbner vores iPhone 80 gange om dagen og berører skærmen ca. 2.000 gange om dagen, og hver gang rammes vi på opmærksomheden. Vi kan blive afhængige af notifikationer, som vores krop kan blive afhængig af sukker og fedt. Her er det bemærkelsesværdigt, at flere ledende fra de store tech-virksomheder i Silicon Valley lader deres børn gå i skoler, hvor man bruger papir og blyant, ikke computer.

Et dansk studie fortæller dog, at unge først og fremmest hænger ud der, hvor de møder deres venner, platformene er en hjælp, men der er ikke tale om afhængighed. Her henviser forfatterne til tegneseriekrisen i halvtredserne og stiller spørgsmålet, om vores frygt for mediernes påvirkning af ungerne er en storm i et glas vand og blot et udtryk for vores egen manglende viden om udviklingen på området.

Forbandede fremskridt fremstiller den nye teknologis fordele og ulemper med mange eksempler på det der går godt, og det der går helt anderledes end forventet. Der er foruroligende, når uventede aktører tager magten, eller når virksomheder opfører sig uetisk, og der er masser af oplæg til relevante debatter om, hvorvidt man politisk kan styre, om det er demokratiet eller 27-årige computernørder der afgør, hvordan vi må kunne påvirkes. Bogen er behageligt velskrevet og med en betydelig sans for dramatik, der gør den ret let læst.

Forbandede fremskridt

Portræt af en verden, hvor ny teknologi forandrer livet for miliarder af mennesker

Johan & Adam Moe Fejerskov

270 sider

Gyldendal

Udgivet: 15.01.2020

Birte Strandby