Det lyder som et eventyr, men er aldeles uden eventyrets glans.

I et rige regerer dronningen med troldmandens hjælp. Kongen er forsvundet eller faldet eller måske forført af den troldkælling der truer landets grænser, og det er dronning Ursulas pligt at styre landet gennem krig og interne stridigheder. Harald er vagt, og han er også dronningens elsker. Det er gennem hans øjne, den forunderlige og i øvrigt ret klamme verden beskrives, og det handler lige så meget om byens kloaksystem som om menneskets mindre charmerende tilbøjeligheder. I denne smudsige verden elsker Harald dronningen og leger med børnene. Han ligner en uskyldig observatør, men ender med at være skyldig.

Folket bliver holdt i skak af troldmanden. Til det formål har han bygget insekter der som droner holder øje og rapporterer. Drone-insekterne flyver på blod, urin og magiske runer. På grund af de stadige behov for blod er der brug for indvandring til landet. Alle familier afleverer deres tredje barn til systemet, og først sent opdager Harald, hvad der sker med børnene.

Der er rige og fattige i landet, og begge grupper er begyndt at blive utilfredse. De rige vil stoppe indvandringen, og det ender med vold. Det virker også som om troldkællingen er kommet ind i landet og skaber splittelse.

Volden er det eneste naturlige resultat af menneskets tilstedeværelse.

Sjældent har en roman beskæftiget sig så meget med menneskelige udsondringer, når lige undtages Thomas Lagermand Lundmes ‘Nation Lisbeth‘, og Folkemøg er en voldsom og uhyggelig oplevelse. Vil man gøre det værre, kan den læses som et billede på samfundet i dag.

Folkemøg

Dennis Gade Kofod

240 sider

Rosinante

Udgivet: 14.06.2018

Birte Strandby