De ønsker at forme deres egen fremtid, men dette gør dem ikke automatisk til terrorister,

skriver den hollandske journalist og mellemøstkorrespondent i denne overraskende bog om pressens magt og magtesløshed i de arabiske lande.

At Mellemøsten jævnligt fremstilles ensidigt er ingen nyhed, men Luyendijk fortæller os hvorfor. En af årsagerne ligger hos nyhedsbureauerne, der dikterer de nyheder, der skal sendes hjem. De har de arabiske diktaturers velsignelse og træder ikke ved siden af, når der rapporteres.

En anden faktor er, at den forskelligartethed, der præger de arabiske lande, ikke blot kulturelt og sprogligt, men også hvad angår religion som regel overses. Modsat hvad Samir Kassir skrev i sin bog At være araber, hvor han netop understreger de arabiske landes fælles historie.

Men den tredje og vigtigste faktor skyldes diktaturerne, der fremelsker et system af frygt og korruption: Man giver ti mennesker en smule arbejde hver og til en alt for lav løn, sådan at de kun har lidt at leve for, men alligevel for meget til at gøre oprør. Det holder folk på plads og giver vældige muligheder for bestikkelse. Luyendijk har eksempelvis store vanskeligheder med en indrejsetilladelse til Irak, men får professionel hjælp af en tolk: Din tilladelse har ligget klar i ugevis, jeg vidste bare ikke, hvem jeg skulle bestikke.

Et af de beklagelige resultater af den uærlige nyhedsdækning er, at sandheden om 11. september blev slemt forvrænget, og at de transmitterede vredesudbrud ofte var iscenesat af folk udvalgt af regimet og ikke med deltagelse af store folkemængder som antydet i de vestlige medier. Mere interessant er det, at bin Laden selv opfattede 11. september som udtryk for selvforsvar mod det saudiske kongehus, regimet i Cairo og andre arabiske diktaturer. bin Laden ønskede ikke at erobre New York eller London men derimod Mekka.

Ligeledes overser såvel diktaturer som presse, at der findes en fredelig fraktion af politisk islam, der desværre har det hårdt i frygtstyrede samfund, men en muslim der ytrer sig om tro i Ægypten eller Saudi-Arabien løber risikoen for at havne i fængsel og blive tortureret af en, der er oplært af CIA

Hele bogen er en voldsom kritik af diktatur som styreform og sandelig også en kritik at den måde, der drives journalistik på ud fra princippet: If it bleeds it leads. Det er en spændende og afslørende bog om iscenesættelse og undertrykkelse bedrevet af arabiske diktaturer og vestlig presse. Blot kunne man ønske, at den blev læst af vestlige politikere med henblik på en nedtrapning af den stort og hysterisk anlagte krig mod terror.

Forfatter: Joris Luyendijk

243 sider

Informations Forlag

Udgivet: 20.03.2009