Nat er forfatter – og en storsælgende af slagsen: En af hans romaner er solgt i 800.000 eksemplarer i Danmark. Hans ego matcher hans salgstal. Han kategoriserer kvinder efter hvor hurtigt han kan score dem, og det tager ham fem sekunder at afgøre, om en kvinde har været godt gift, har en kandidatgrad i kunsthistorie og er god til at folde servietter. Til gengæld er han uforstående overfor det faktum, at hans kæreste har forladt ham, fordi han uafladeligt har affærer:

Forstod hun, hvor forsvarsløs en mand kunne være, når en kvinde bød sig til…

For at få skrivero og rette op på de seneste, halvdårlige salgstal, tager han til Berlin, hvor han møder Rosa, der er hans kvindelige modsætning: Hun forfører mænd, hun efterlader de fleste foran alteret og de mennesker, der har stået hende nærmest er død en voldsom død.

Rosa og Nat er hovedpersonerne, mens Veronika er kæresten, der siger farvel til Nat. Hendes breve til ham udgør rammen om bogens handling, og hun er værd at lytte til. I stil minder hun om Bitterfissen Bethany, sproget er råt, vulgært og originalt. Og det er hendes skyld, at Nat lander i Berlin i en lejlighed, der tilhører hendes far og som rummer de breve, der skal lede Nat på vej til sandheden om Veronikas mormor.

Romanen skrider elegant over genregrænserne. Tilbageblikket i historien åbner for en kriminalgåde, der er en samfundssatire med vægt på det litterære snobberi, men ingen af delene tager fokus fra de usædvanlige personligheder og deres heftige kampe, der i høj grad er baseret på de våben, deres køn historisk har forsynet dem med: Dominans og føjelighed henholdsvis. Undtagen hos Veronika, der tydeligvis er produkt af en ny tid, hvor kvinder har samme rettigheder og sprogbrug som mænd.

Nytænkt og veltænkt. Kun korrekturen er utilstrækkelig.

Leonora Christina Skov
406 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 13.09.2012

Birte Strandby