Efterhånden bliver det lidt trivielt med alle disse selvbiografiske barndomme og ungdomme, der faktisk ikke opleves så forskelligt. Naturligvis er det en ny oplysning, at man i tresserne kunne få smadret sit selvværd på Aalborg Katedralskole (måske var det også muligt på andre skoler), hvor lærerne ligefrem udså sig yndlingsofre, og det er påfaldende, at Gram ligesom resten af dansk ungdom i tresserne læste Estrid Ott, Milly Molly, Flemming-bøgerne og Puk-bøger.

Men for en udenforstående er forfatterens familieliv måske ikke lige det, der står øverst på listen over påtrængende læsning. Til gengæld bliver det hele mere spændende, når faget – journalistikken – er hovedemnet, ikke mindst fordi det er ledsaget af forfatterens egen begejstring.

Således får man en engageret formidling af forfatterens deltagelse i tidens kampe herunder de kønspolitiske, der især bemærkes på arbejdsmarkedet og i forbindelse med den ikke altid lige misundelsesværdige status som enlig mor. Oven i købet en enlig mor, der har valgt at være det.

Kærligheden og karrieren er hovedtemaer i bogen, Omtalen af arbejdspladsen Søndags-BT giver et overraskende indtryk af, at samme ugeblad dengang var progressivt i sine interviews af enlige mødre, bøsser og lesbiske, udearbejdende kvinder. Mon det stadigt er det? Også stillingerne som kommunikationschef i Dansk Røde Kors og programvært for Deadline såvel som den korte, men desillusionerende politiske karriere er formidlet på en interessevækkende måde.

Derimod virker kærlighedslivet let uvedkommende, indtil Barbara Gram holdt Singleton-bryllup med sig selv! Det var ment som en spøg, men blev opfattet som en kvindepolitisk manifestation.

De politiske og sociale aspekter er god information, det personlige er – mest personligt.

Fisk uden cykel – en personlig kvindehistorie

Forfatter: Barbara Gram

250 sider

Forlag: Rosinante

26.04.2010

Birte Strandby