Romanen der med et image som ‘husmoderpornografi’ er solgt i 40 millioner eksemplarer, hvilket overstiger salget af Harry Potter bøgerne. Hvad man så end kan lære af det.

Anastasia – Ana – kommer lidt tilfældigt i kontakt med den mest tiltrækkende mand, hun nogensinde har mødt: Christian, der er smuk, ung, rig og magtfuld leder af en virksomhed med 40.000 ansatte. Overraskende for Ana bliver han også interesseret i hende, og Ana går spændt sin første rigtige forelskelse i møde. Men Christian er ikke som de andre, han er kontrolfreak og hans seksuelle præferencer er også udover det sædvanlige. For Ana der er jomfru omend ikke så længe, er Christians bekendtskab og hans sadomasochistiske tilbøjeligheder stærkt grænseoverskridende, fascinerende, euforiserende og afhængighedsskabende.

Og det var så et nogenlunde fyldestgørende handlingsreferat.

Der er bipersoner: Den gode veninde, Kate, Christians familie, enkelte gode venner og Anas familie, men de betyder meget lidt for forholdet, hvis reelle indhold holdes langt væk fra alle andre mennesker.

Ana føler sig umiddelbart ikke klar til at være den underlegne i et dominant/submissive forhold, men forføres af Christian, og det er de meget overbevisende forførelsesscener efterfulgt af de lige så overbevisende erotiske scener – indlevende beskrevet i klart sprog og uden metaforer, der er essensen i romanen. Der er mange af dem, og den kommende filmatisering vil, hvis den holder sig til bogen, næppe kunne klassificeres som andet end pornografisk.

Derimod kan man ikke tale om stor romankunst. Det er hverken John Clelands Fanny Hill eller Erica Jongs gendigtning af samme, og helt så banebrydende som Marquis de Sades litteratur er romanen ikke. Det er blot endnu en chicklit i Bridget-Jones/Nynne-stil med en forvirret, humoristisk hovedperson i mediebranchen – og med særlig vægt på sex og en del flere intime detaljer end det er sædvane inden for chicklit.

E. L. James:
Oversat af Marie Kopp
534 sider
Pretty Ink
Udgivet: 31.08.2012

Birte Strandby