Debutroman om en kvindes flugt fra storbyens udgave af Fifty Grades of Grey til den landlige idyls diskrete dramaer.

Det begynder stilfærdigt med hovedpersonen Monas langsomme erkendelse af de kulturelle kratere der skiller hendes gamle og hendes nye verden. Vi, læseren, opdager, at hun er flygtet og nu bor hos en enlig mand på landet. Det kunne lyde som optakten til en kærlighedsroman men er det ikke. Mona har forladt et forhold til en rig, kendt forretningsmand med megen stil og et behov for medieeksponering, så Mona har kunnet læse om sit liv i kongerigets sladderspalter.

Claus er manden på landet, hårdtarbejdende og med en forventning om, at denne nye husbestyrinde efterhånden udvikler sig til at passe andet end køkkenet. Han taler ikke meget, men får dog beskrevet, hvordan man fester på landet:

Der kravlede fulde folk ned fra loftet ovre i laden tre dage efter, og vi kom til at brænde flagstangen af.

Livet på landet er ikke ufarligt. Det er spørgsmålet, om katten døde af salmonellaforgiftning, og hvor langt vil nabokonen egentligt gå for at få Claus og sin datter ført sammen igen?

Mona tumler derudaf og nyder nogle fristelser undervejs, når hun ikke plages af tristesse og grublerier. Med humor og graciøs fortælleteknik afsløres efterhånden, hvorfor Mona flygtede fra sin tilværelse i mediernes søgelys. Medierne er fremstillet som sensationshungrende, og også rimeligt opfindsomme når det gælder sælgende overskrifter.

Det er relativt store kriser på et beskedent antal sider. Monas ’Mr. Grey’ er en stereotyp, mens Claus med de rødmende ører, er som plukket ud af hverdagen.

Mette Reinhardt Jakobsen
152 sider
Turbine
Udgivet: 18.11.2014