Forlaget Rosinante genudgiver i disse år en samling af verdenslitteraturen største klassikere. Turen er nu kommet til Ivan Turgenev og hans værk ”Fædre og sønner”. Romanen udkom første gang i 1862. Forordet i denne udgave er skrevet af Katrine Marie Guldager, der zoomer ind på forfatterens intention med værket.  

Historien begynder i 1859. Det er en fortælling om to unge mænd, Arkadij og Bazarov, der som studerende i Petersborg har lært hinanden at kende. Nu har den unge adelsmand Arkadij inviteret vennen Bazarov med hjem til familiegodset på ferie. Arkadijs far, Nikolaj, er enkemand. Han bor på sit gods sammen med sin bror, Pavel. Nikolaj møder sønnens ven med stor venlighed, men også med et vist forbehold. Bazarov kommer fra beskedne kår, læser naturvidenskab og ønsker at blive læge. Han har et nihilistisk og kynisk syn på tilværelsen. 

Der møder Arkadij en uventet overraskelse på godset. Læseren erfarer dog snart, at denne unge mand er et empatisk, tolerant og varmt menneske. I vennen Bazarov oplever vi et kantet menneske med stor hang til at udfordre og stille spørgsmålstegn til det etablerede, aristokratiske tankegods og hele den traditionelle tænkning. Indimellem virker Bazarov kold og kynisk i sin fornægtelse af det etablerede. 

Arkadij bliver hurtigt en lus mellem to negle, da han forsøger at opføre sig respektfuldt overfor sin far og onkel, men gerne vil være forstående i forhold til vennens moderne ideer og syn på livet. Især Arkadijs onkel, Pavel, føler sig endog meget provokeret af den unge nihilist, der konstant går til grænserne.

Vennerne drager videre til byen. De møder et par interessante kvinder, men her har de to unge mænd hver deres tilgang. Den nihilistiske Bazarov har et fatalistisk syn og fornægter også kærlighedens væsen. I mødet med overklasseenken Anna Sergejevna, og de følelser hun vækker, udfordres hans hang til at alt skal kunne forklares med det naturvidenskabelige rationale. 

”Fædre og sønner” rummer utroligt mange ting på sine blot cirka 250 sider. Det er en fascinerende fremstilling af det prerevolutionære Rusland. Læsere af historiske romaner vil værdsætte den alene for det interessante tidsportræt af datidens Rusland, hvor rig og fattig fylder meget. Bogen italesætter særligt skellet mellem to generationer. Det er en påmindelse om, at familiedynamikker og nære relationer i det hele taget – på tværs af tid – opfattes som en kompleks udfordring. Samtidig er bogen en spændende fortælling om forskellige ideologier, der krydser klinger. 

Ivan Turgenjev formidler sit stof rammende og rørende. Vi er aldrig i tvivl om den loyalitetskonflikt, som Arkadij Kirsanov befinder sig i. Det er heller ikke til at tage fejl af de følelser, vennen vækker hos Arkadijs far og onkel. At forstå Bazarov er straks vanskeligere. Men måske fortæller det dybest set mere om os der læser, når vi udfordres af den prosaiske sjæl, der stiller rationelle spørgsmålstegn til alting? 

Romanen er læsevenlig i Marie Tetzlaffs fine oversættelse (2007) og ikke mindst vedkommende. Den fortjener at blive læst, fordi den skildrer forholdet mellem fædre og sønner på så fin vis, men også fordi den tør at sætte spot på det at være idealist. Det kommer ofte med en høj pris. 

Ivan Turgenev er næppe den første russiske forfatter der tænkes på. Men han er værd at erindre. Hvis du endnu har de russiske klassikere til gode, kan denne roman være et godt sted at starte. Personligt holder jeg af bogen, fordi den udfordrer mig på mit – vel ret konventionelle – tankegods. Det er ikke en fortælling, der arter sig som forventet. Det er rart at blive overrasket. At Ivan Turgenjev samtidig tager mig med på tidsrejse til datidens Rusland, er kun et plus. Det er fængende og fascinerende hele vejen! 

Fædre og sønner

Forfatter: Ivan Turgenev

Oversættelse: Marie Tetzlaff

Forlag: Rosinante

264 sider. Hæftet

Udgivelsesdato: Den 12. april 2023

Anmelder: Nønne Lønne Votborg