Katrine Grünfelds tredje bog. Som i ’mindre pletter’ og især i ’Sommerferie’ er hovedpersonen igen en yngre kvinde, her Pelle, med ansats til klumper i parforholdet. Hun og hendes mand Mos flytter til Mørke på Djursland. Det gør de dels, fordi han har arvet et hus der og i øvrigt kommer fra byen, og dels fordi de – især Mos – søger et autentisk liv med plads til børn, og det får man ikke i storbyen.

Mos går til angreb på livet og huset, mens Pelle bliver mere og mere apatisk og stadigt mere i tvivl om, hvorvidt det med flytning og børn nogensinde har været hendes drøm. Hun har 14 dage, inden hun skal begynde at arbejde, hvor hun tuller rundt og observerer blandt andre de fælles venner i København, der insisterer på at være lykkelige efter, at de har fået en lille søn, hvis opdragelse de begge bruger en mængde krudt på at skændes om. Og hun ser på naboægteparret, der ligeledes gør krav på at være lykkelige, men som alligevel ender med en skilsmisse, to ignorerede børn og en ulykkelig kærlighed.

Så bliver Pelle selv gravid, alting falder i hak og nu skulle livet sådan set køre på skinner. Sådan går det naturligvis ikke, men måske falder Pelle til i Mørke.

Grünfeld skriver stilfærdigt, Pelle dyrker det indadvendte. Her er en vis lighed med ’Vi er da voksne mennesker’ af Anna Friis om et ungt par, der gennemløber lignende processer i forsøget på at finde sig selv og hinanden.

Der er underspillet humor i håbløsheden og overspillet optimisme i parforholdet.
Katrine Grünfeld

136 sider
Gyldendal
Udgivet 19.01.2012