Erna hed en kone i Bramstrup. Hun boede alene og havde aldrig haft en mand. Fra sin mor havde hun arvet huset og hvervet med få uønskede spædbørn til at forsvinde. Det sidste er hun ikke så glad for, og hun beslutter i stedet at beholde det drengebarn der afleveres på hendes dørtrin. Herefter får hun ikke flere spædbørn på dørtrinnet.

Drengen, Kalle, tager hun sig af som var det hendes egen. Han har med et sønderjysk(?) udtryk ‘ikke mange kopper i skabet’. Alligevel bliver han som halvvoksen indkaldt til tjeneste i Tyskland og skal møde i Flensborg. Erna mener, at der må være tale om en fejl og tager med for at redde sønnen fra tysk værnepligt og 1. verdenskrig – uden held:

Han skal have helt præcis og klar besked, ellers kan han ikke finde ud af det, hr. general. “Oberstløjtnant!” retter han mig igen … “Kære frue, Deres søn lyder som egnet til hæren.

Kalle kommer i uniform, og ved et tilfælde får hans mor også chancen for at iføre sig uniform og komme i krig, så hun følger med.

Og hvorfor skal uniformerne partout være grå? … Tyskerne kunne godt gøre sig lidt mere umage, når de absolut vil sende sønderjyderne i krig.

Efter en kort træning bliver de sendt til fronten, skyttegravene i Somme. Erna er i sin manderolle stærk og modig, og det er hende der holder orden i skyttegraven og med beskedne midler får lavet æggesnaps og pandekager til Kalles fødselsdag. Krigen er beskidt, granater, lus og rotter. Sårede og døde, men Erna og de fleste fra hendes lille deling kommer gennem slagene ved Somme.

Siden møder Erna en lille, utiltalende tysk soldat ved navn Adolf, og han får hende til at tage en beslutning, der bliver fatal for tyskerne, for hvis tyskerne taber krigen, så bliver Sønderjylland dansk – og fredeligt. Hun allierer sig med en prostitueret der har syfilis og får opbygget en forretning.

Erna fortæller fra bunden af samfundet men med mere styrke end de fleste, og hendes udlægning af krigens gru er aldrig helt fri for troen på overlevelse.  Lidt overraskende udvikles også hendes sprog i løbet af romanen fra det meget naive til noget mere sofistikeret:

Mademoselle Verte læner sig over mig med alt, hvad hun har af kvindelighed.

Man bliver skræmt over, hvad krig kan gøre ved mennesker, men i Ernas beretning tror man på oftest på nødvendighed og berettigelse.

Erna i krig

Erling Jepsen

312 sider

Gyldendal

Udgivet: 03.10.2018

Birte Strandby