Enebørn

Historien ‘Kost og logi’ er en absurd fortælling om en ekskæreste der flytter ind i hjørnet bag lænestolen istedet for at flytte ud af lejligheden, som han bliver bedt om. Kvinden lader som om hun ikke opdager at han overnatter bag lænestolen, men hun stiller alligevel kiks til ham på bordet. Hun foretager fiktive telefonsamtaler, hvor hun begejstret berettter om sin nye elsker for at få ham til at fatte, at hun er kommet videre, og han ikke længere har nogen chancer hos hende, og til sidst smider han nøglen gennem brevkassen, så han ikke kan komme ind igen. Det er sort humor så det basker.

I en anden fortælling modtager man et lotterinummer ved hver fødsel – et nummer med barnets tildelte leveår, og der er bestemt ikke lykkestemning når man får et af de helt lave numre, selvom man kan give nogle af sine egne år til barnet. Måske skulle vi ikke svine så meget med giftige kemikalier i vores børns miljø – det kan jo godt have nogenlunde samme virkning.

På en restaurant sidder et lidt mærkeligt par, hvor kvinde ind i mellem får et par gevaldige øretæver uden at nogen blander sig. Der er endog klapsalver til sidst fra publikum. Sælsom performance …

I titelnovellen demonstrerer Otterstrøm, hvor langt man kan være fra hinanden selvom man er mor og datter, og hvordan forståelse for hinandens situation kan være en ukendt landsby i Nedre Mongoliet.

Mærkværdighederne kommer susende i en lind strøm, og jeg ser med spændt forventning frem til Otterstrøms næste udgivelser, det er en dame fra hvis hånd vi kan vente os mange spændende ting fra. På netradioen ligger der interessant interview fra Skønlitteratur på P1. En debut hvor man må kippe med flaget. De bedste af novellerne er bar rigtig gode.