Endnu en Katherine er fortællingen om den hyper-intelligente dreng, Colin, der har den uheldige vane at forelske sig i piger ved navn Katherine for næsten lige så hurtigt at blive droppet af dem igen.
Vi møder ham på det tidspunkt hvor han netop for 19. gang har fået sparket af en Katherine – sønderknust, patetisk og selvmedlidende lader han sig overtale af sin ven Hassan til at drage på et roadtrip, der viser sig at blive til noget helt andet.

John Green har flettet en fin historie sammen om venskaber, kærlighed, det at finde sig selv og det at føle sig anderledes. Gennem Colins superhukommelse gives læseren undervejs en masse forskellige informationer om alt muligt lige fra historiske begivenheder og til kroppens fysiske funktioner, hvilket gør, at den opmærksomme læser rent faktisk lærer en del undervejs.

Selvom karaktererne i romanen for det meste vækker vores sympati, kunne forfatteren godt have tildelt dem mere personlighed idet de langt hen ad vejen kommer til at lægge sig tæt op ad nogle givne stereotyper. Den nørdede Colin er således tynd og ranglet samt socialt akavet, den sjove og vellidte Hassan er buttet og selvironisk, den lækre og storbarmede blondine er naiv og ’løs på tråden’, den dumsmarte, arrogante og populære dreng var quarterback på sin high-schools fodboldhold og så videre. Det havde på den måde klædt romanen hvis der var tænkt lidt mere alternativt i opbygningen af karaktererne.
Alt i alt er det en fin historie med nogle velmenende pointer og betragtninger undervejs. Colin vil gerne gøre en forskel i verden, han vil gerne huskes og han vil gerne betyde noget for en Katherine. Men romanen synes at antyde, at vi nogle gange må testes på alle vores ønsker og drømme før vi rigtig finder ud af, hvad der egentlig betyder noget.

Bogen er skrevet i et enkelt sprog med en masse dialog, og dens plotlinje er ukompliceret, hvilket gør at den er hurtigt læst.

Jeg vil dog også vove at påstå, at den er hurtigt glemt igen, da den simpelthen ligner for meget noget vi kender i forvejen, både hvad angår karakterer og handling. Dermed ikke sagt at det ikke er tiden værd at læse den.

John Green

Oversat fra amerikansk af Nanna Gyldenkærne

283 sider

Høst & Søn

2015

Anmeldt af Tea Stræde Spile