En lille smart udseende bog skrevet af en autoriseret psykolog, som har erfaring fra psykiatrien og arbejder i udredningen af komplekse sociale og psykiske vanskeligheder hos sårbare unge i Københavns kommune. Bogen er målrettet primært socialarbejdere, der har brug for at kende og kunne spotte tidlige tegn på skizofreni hos unge mennesker.

Bogen giver først et historisk rids af hvordan skizofreni er blevet set, og hvordan behandlingen har udviklet sig gennem tiderne. Dernæst gennemgås en oversigt over hvem der rammes og hvilke tidlige tegn der typisk ses når et ungt menneske udvikler skizofreni, kendetegn som bestemt er værd at kende, når man vurderer et ungt menneskes tilstand. Diverse både positive og negative symptomer gennemgås på en let forståelig måde med nogle enkelte case-eksempler. Der omtales emner som fx misbrug, boligmangel, isolation, selvmordsrisiko. Og der gives gode råd i forhold til samtale med den skizofrene. Sluttelig følger en god liste over links og henvisninger til behandling, lovgivning og yderligere litteratur, samt ordforklaringer.

Bogen er velskreven og gennembearbejdet, mange sagsbehandlere og pædagoger kan nok have gavn af at læse bogen på jobcentre, produktionsskoler og lignende. Dens stærke side ligger i et godt overblik over væsentlige faktorer, der spiller ind i forhold til at kunne spotte og vurdere hvilke unge der er i fare for at udvikle en skizofreni, samt pege på mulige organisationer, der kan hjælpe, ligesom man kan få støtte til at turde tale uddybende med den unge om hvad han/hun oplever.

I forhold til behandling og beskæftigelse imponerer bogen dog ikke. Man kunne foreslå at drage mere nytte af sundhedsvæsenets mangeårige erfaring på området. Vi kan hurtigt blive enige om at koordinerede indsatser bør stå i højsædet, men det bliver her for uhåndgribeligt hvem der har ansvaret for hvad, og selvom sociale indsatser som fx misbrugsbehandling og bolig beskrives som vigtige, skuffer det at beskæftigelsesindsatsen primært holdes op imod lovkrav og at bogen ikke omhandler en egentlig sundhedsfaglig forebyggende indsats på området, inkluderende beskæftigelsesindsatsen. På den måde bliver det tydeligt hvor splittede indsatserne åbenbart stadig er i den offentlige forvaltning.

Det kan være svært at forstå, at fx ergoterapeuter og fysioterapeuter ikke nævnes i bogen, uddannelser målrettet til at arbejde både med de unge skizofrene og til at lave vurderinger af arbejdsbelastninger, og som har tunge mængder af viden og erfaringer på området. Det er som om man vil til at opfinde den dybe tallerken forfra på beskæftigelsesfronten, og det kan godt være dømt til at mislykkes, fordi det er altså ikke gjort ved at en sagsbehandler får et kort kursus i at spotte symptomer og så bliver fast kontaktperson for de unge på jobcentret, det kræver viden og erfaring at gennemføre den slags udviklingsforløb for mennesker som har haft eller har en alvorlig psykisk lidelse. Men måske vil man bare klæde de mennesker, der reelt sidder og er i kontakt med de unge på jobcentre og beskæftigelsestilbud, bare en lille smule på til overhovedet at forstå hvad det er, de hører og ser, når de møder de mennesker, det handler om.

Hvis den sidste halvdel af bogen er et udtryk for hvor langt man er nået på recovery-fronten og hvilke indsatser der bliver gjort for de unge, er det skuffende. Det er som om at når symptomer og faktuel faglig viden om gruppen er blotlagt, slår man bare over i den mere politiske eller juridiske tone og siger; der skal være plads til i hvert fald nogle af disse unge mennesker på arbejdsmarkedet, men man må jo tage mere alvorligt stilling til hvordan vi når derhen og hvor bliver det enkelte unge menneskes eksistens af i hele dette set up.

Jeg savnede bogens indhold samkørt med et værdisæt og en mere  forebyggende sundhedsfaglig tænkning og jeg kan i sidste ende blive bekymret for om indholdet i en bog som denne risikerer at misbruges på samme måde som man tidligere har set rigtig dårlige beslutninger truffet, fordi medarbejderne tror de forstår noget, men alligevel ikke har forudsætningerne for egentlig at tilrettelægge det forløb der skulle til, for at den enkelte enten kunne komme sig godt efter sygdom eller forebygge yderligere sygdom. Kapitlet om beskæftigelsesorienterede og socialfaglige indsatser er simpelthen for tyndt, både bogens målgruppe taget i betragtning og sygdomsgruppen taget i betragtning.

Alligevel er bogen anbefalelsesværdig som indføring i de unge skizofrenes symptomer og hvordan man som ikke-fagligt uddannet kan tale med dem og hvilke ting man kan være opmærksom på, når man vurderer de unges behov for henvisning til andre. Intentionerne bag bogen er gode og den er let at læse, kan også bruges som opslagsbog.

En ud af hundrede

Om unge og skizofreni

Anne Catherine Bomann

254 sider

Hans Reitzels Forlag

2018

Gitte Sander