Historien om et mærkeligt venskab, et gensidigt og deprimerende udynamisk erstatningsprojekt. Det begynder i 1960’erne, Kasper er søn af læreren, og han skal på gymnasiet. Bjarne, fortælleren, er naboens søn, han er opdraget med respekt for håndens arbejde og tro på basale værdier. Kasper tror ikke rigtigt på noget og lever som en bedre Peter Pan uden nogensinde at blive voksen.

En stor del af romanen foregår i en lille by i Nordjylland, kvinderne er stadig hjemmegående, skolelærer er et prestigejob – men man bryder sig ikke om læreren i den lille by.

Kasper gør en pige gravid, blamerer egnens rige familie og finder sammen med narkomaner fra Aalborg. Han er dels hashpusher og dels forfatter in spe. Bjarne overtager Kaspers kæreste men udvikler sig negativt i forholdet, så han er lige ved at behandle hende lige så dårligt, som Kasper gjorde.

Kasper og Bjarne mødes med ujævne mellemrum – nærmest i mangel af bedre, skønt de i virkeligheden trigger de ting, de ikke bryder sig om ved hinanden: Kasper finder, at Bjarne er en ubegavet bondedreng, et barn af provinsbyen, og Bjarne virker betaget af Kaspers anlæg for at bruge mennesker men vælger selv løbebaner, der tager afstand fra Kaspers virkelighed.

Fortælleren befinder sig i nutiden i landsbyen, og ser tilbage på tiden fra ungdommen indtil det tidspunkt, hvor både Kasper og Bjarne mister noget væsentligt. Der er mange fine klip fra landsbylivet, blandt andet da Kaspers mor forsøger at starte en spinkel karriere som refrænsangerinde, da Kasper scorer byens kønneste pige – alt sammen set med Bjarnes naive og undrende blik.

Bent Vinn Nielsen
301 sider
Gyldendal
Udgivet: 2014 (genudgivelse)