Det er en del af oliens skumle magi, at den kan slette ubehagelige minder …

og det kan nok være nødvendigt ifølge denne beretning om oliens blodige og korrupte vej til vestlige forbrugere.

Bogen bugner af eksempler på oliekorruption der burde skræmme enhver benzinforbruger, herunder en historie om diktatoren i Ækvatorialguinea, der via en velvillig amerikansk bank og bistået af amerikanske regeringsmedlemmer får alle oliepengene direkte ned i egen lomme. Kun i begrænset omfang kommer olien olielandenes egne indbyggere til gode, hvilket illustreres sørgeligt ved en lille landsby i nærheden af Port Harcourt, Nigeria, hvor flaring (afbrænding af naturgas) med enorme sundhedsskadelige følger finder sted. Stedets bedste indtægtskilde er det lokale røvere selv henter, eller den bestikkelse de modtager fra olieselskaberne.

I den forbindelse er det de færreste store olieselskaber, der kan sige sig fri, hverken Shell, BP hvis direktør af Greenpeace fik årets skuespillerpris for grøn PR, eller Exxon der tidligere finansierede pseduovidenskabelige grupper, der hævdede at, global opvarmning var et fupnummer. Og i den anden ende er der regeringer, der maskerer deres olieinteresser i krig for frihed og demokrati krydret med rædselsberetninger om soldater der (ved Golfkrigens begyndelse) flår spædbørn ud af kuvøser på hospitalet – en historie der i øvrigt var iscenesat. Skulle man være i tvivl om, hvordan sådan kan arrangeres, giver filmen Wack the Dog (Dustin Hoffmann, Robert de Niro) en interessant fremstilling.

Forfatteren afslutter med forslag til at reducere olieafhængigheden herunder alternativ energi, og måder til reduktion af korruption og svindel eksempelvis redskabet Publish what you pay – altså offentliggørelse af alle aftaler i forbindelse med oliehandel.

Peter Maass

Oversat af Morten Visby

272 sider

Gyldendal

Udgivet: 25.03.2010