Hisham Matars anden roman tager delvist afsæt i selvbiografisk materiale, idet hans egen far blev bortført i 1990 og sidst er set i 2002 i et fængsel i Tripoli.

Nuri er romanens jeg-fortæller, og han er 13 år gammel i bogens begyndelse. Hans mor er død to år tidligere, og han er med sin far på ferie i Alexandria, hvor de møder engelske Mona, som de begge – far og søn – forelsker sig i. Det bliver faren der render med sejren efter en kort, ulige kamp, og Mona bliver en slags stedmor, som Nuri har våde drømme om under sit kostskoleophold i England. Nuris far er eksileret systemkritiker og tidligere rådgiver for et nu henrettet statsoverhoved. Og en dag forsvinder han så, måske bliver han bortført i lighed med forfatterens far i virkelighedens verden.

Mona og Nuri gør, hvad de kan for at få informationer om alle omstændigheder ved farens forsvinden, men trods Monas særlige talent for at presse oplysninger ud af politiet, kniber det med brugelig information. Nuri oplever senere en del afsløringer, men de går i høj grad på alt det, han ikke vidste om sin far – og især sin mor.

Det er en indfølende, intim, reflekterende roman, hvor det stadige savn af faren dominerer både Nuris indstilling til tilværelsen såvel som hans udvikling. At synsvinklen ikke er europæisk ses i flere sammenhænge: Hun havde den engelske tilbøjelighed til at putte de mennesker hun kendte, i forskellige kasser…

Romanen er kompetent oversat af Mich Vraa, der de seneste fire år har stået for oversættelse af mindst 16 bøger.
Hisham Matar

Oversat af Mich Vraa
245 sider
Gyldendal
Udgivet: 26.01.2012
Fire glober