Målgruppen for Ellens ark er fra 11 år og opefter, måske mest opefter. Ifølge omtalen fra forlaget ophæver værket grænserne mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur, såvel hændelse som sprog er universelle.

I lighed med Veronika lyder som harmonika af samme forfatter er det sorgen eller her tragedien, der bærer romanen. En tragedie der er inkluderet i hvert af de små tekststykker, der udgør bogens kapitler – konstruktionsmæssigt minder bogen om Dorte Nors Minna mangler et øvelokale – og en tragedie der betragtes fra mange sider og består af mange enkelte aspekter: Sorg, skyld, mangel på kærlighed – eller med romanens ord:

Tit mister man den ene vante. Men når man ikke har den ene, kan man ikke bruge den anden. På den måde mister man dem begge to.

Synsvinklen er Ellens, og det er også drømmene og fantasierne – om Noas ark og alle dyrene der drukner, om væltende træer og om kister der sænkes ned.

Ellens lillebror David er død. Han blev fundet i gangen med kraniebrud efter et fald fra trappen. Ellen mangler ham og slås med angsten for at åbne døren, når hun kommer hjem fra skole, men man har kun en dødsdag. Der kommer ikke flere efter den.

Ellen hører, hvad forældrene taler om inde i stuen om aftenen: Om kister, om begravelse, om at blive brændt.

Ellens mor spørger, om Ellen ved hvad der sket med lillebroren, for det var Ellen, der fandt ham. Ellen ved det ikke, men hun ved, at hendes mor ikke ser hende, og at hun er lille smule skyldig. Og det er Ellen måske.

Rebecca Bach-Lauritsen

85 sider

Høst & Søn

Udgivet: 27.05.2014