Seriemorder i Frederikshavn sætter politiet på hårdt arbejde. Et flere uger gammelt lig bliver fundet som det første. Dødsårsagen kan ikke lige afgøres, men den afdøde bliver fundet i sin lejlighed lænket fast til radiatoren, og han har været udsat for tortur. Grundige undersøgelser i lokalområdet og på afdødes computer afslører, at han var pædofil, og at der måske var flere, der kunne ønske ham død.

Det samme gælder det næste lig, som politiet finder: En yngre mand der efter indholdet af hans computer at dømme er pædofil.

Politiet blandt andet repræsenteret af Troels Thomsen går ombord i de chatrooms, hvor mordofrene angiveligt har fået kontakt med deres morder. Thomsens kone, psykologen Rie, følger politiarbejdet med stor interesse og pludselig involveres hun selv i såvel opklaring som de medfølgende trusler.

Bortset fra et tydeligt behov for mere korrektur – herunder vanskeligheder med hans og sin – er der flere gode ting i bogen. Plottet er rimeligt, omend man forbavses over mængden af pædofile. Også antallet af personer med anderledes seksuel orientering er overraskende stor, og det er spørgsmålet om alle læsere vil få fuldt udbytte af scenen med den sexede halspastil.

Troels og Ries forhold er ganske kompliceret. Det lykkes ikke helt at føle med de to hovedpersoner, og den lille pige der vokser op med en pædofil far bliver næsten for meget. Her ville myndigheder formodentligt have grebet ind, hvis krimiens verden havde været mere realistisk.

Det er irriterende, at alle engelske udtryk er kursiveret. Dialogerne er ok, men det er mord og handling – ikke sprogbrug – der trækker læseren gennem krimien.

Duskeklubben

Kristine Lill Bowman

369 sider

mellemgaard

Udgivet: 03.12.2012

Birte Strandby